Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Nagel tændte sin cigar påny og sier:
Og nu er jeg færdig og døren er ikke avlåset. Har De så
lidt overlast? Ti eller svar, gjør som De selv vil; men lat Deres
indre stemme svare for Dem hvis De svarer. Kjære ven, lat mig
også si Dem før De går: jeg vil Dem ikke noget ondt.
Pause.
Minutten reiser sig, stikker hånden i sin frakkelomme og
trækker brevet op igjen. Han sier:
Jeg kan ikke motta dette nu.
Dette kom Nagel uventet, han hadde ikke husket brevet
mere og han sa:
Jo vil De ikke motta det? Hvorfor ikke?
Jeg kan ikke motta det.
Minutten lægger brevet på bordet og går til døren. Nagel
følger efter med brevet i hånden, hans øine løper i vand og
han skjælver pludselig i stemmen.
Ta det, Grøgaard, allikevel! sa han.
Nei! svarer Minutten. Og han åpner døren.
Nagel trykker døren tilbake og sier endnu en gang:
Ta det, ta det! Lat mig heller si at jeg er gal, at De ikke
må huske noget av det jeg har sagt idag. Jeg er meget gal, det
er ikke noget å bry sig om at jeg har vrøvlet og talt over mig
en hel time. Ikke sandt, De skjønner nok selv at jeg ikke kan
stå til troende når jeg ikke er fornuftig? Men ta brevet, jeg
vil Dem ikke noget ondt skjønt jeg er meget fra mig selv. Ta
det i Guds navn, det er ikke meget indi, tro mig, det er lite
indi, og jeg vilde gjærne gi Dem et brev tilslut, det har jeg
tænkt på hele tiden, at jeg vilde gi Dem et brev med næsten
ingen ting indi, bare det var et brev. Det er bare en hilsen.
Se så, jeg er Dem så oprigtig taknemmelig.
Dermed stak han brevet i Minuttens hånd og sprang bort
til vinduet for å slippe å ta det tilbake. Minutten gav ikke
efter, han la igjen brevet på bordet og rystet på hodet.
Han gik.
XXI
Nei alting løp uheldig av. Hvadenten han var inde eller han
drev om i gaterne fandt han ikke ro på sig; han hadde tusen
ting i hodet og hver ting bragte ham sin særskilte stump pine.
Hvorfor gik dog alting ham imot? Han kunde ikke begripe
det; men trådene snørte sig mere og mere sammen om ham.
Endog så langt var det kommet at han virkelig ikke hadde
kunnet formå Minutten til å motta et lite brev som han hadde
villet gi ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
