Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
ikke en lyd høres, men hvor alt lever og bevæges. Jeg svøm-
EE
mer igjen nogen tak og kommer til et koralrev. Det var ingen
koraller mere, revet var plyndret, men jeg sa: her har været
nogen før! Og jeg følte mig ikke længer så ensom da det hadde
været nogen før. Jeg svømmer igjen, jeg vil komme iland,
men jeg gjør dennegang blot et par tak, da jeg stanser. Jeg
stanser fordi det ligger et menneske foran mig på bunden;
det er en kvinde, hun er lang og mager og hun ligger meget
oprevet over en sten. Jeg rører ved hende -og ser at jeg kjender
hende; men hun er død og jeg forstår ikke at hun er død, da
| jeg dog kjender hende på korset med de grønne stener. Det
er den samme kvinde som jeg nys hadde fulgt efter gjennem
de lange ganger, ind til de numererte værelser. Jeg vil svømme
videre, men jeg stanser og retter på hende; hun ligger spredt
over en stor sten og det gjorde et uhyggelig indtryk på mig.
Hun holder øinene vidåpne, men jeg trækker hende med mig
til en hvit plet og jeg ser korset om hendes hals, men jeg stik-
. ker det ind under hendes kjole for at ikke fiskene skal ta det
| fra hende. Så svømmer jeg bort....
Men om morgningen fortalte man mig at kvinden var død
om natten. Hun hadde sprunget i sjøen utenfor kinesernes
kvartal; man fandt hende om morgningen. Det er meget be-
synderlig, men hun var død. Kanske kunde jeg træffe hende
igjen en gang til hvis jeg gjorde noget for det! tænkte jeg.
Og jeg røkte opium atter en gang for å træffe hende, men
jeg traf hende ikke.
Hvor det var underlig! Men senere engang så hændte også
noget. Jeg var kommet tilbake til Furopa, jeg var hjemme.
Jeg drev en varm nat omkring, kom ned til havnen, til pumpe-
værkerne, hvor jeg opholdt mig en tidlang og lyttet til det
man sat og talte om på skibene. Alt var så stille, pumperne
stod. Tilsist blev jeg træt og jeg vilde dog ikke hjem fordi
det var så varmt. Jeg steg op 1 stokværket på en av pumperne
og satte mig der. Men natten var så stille og varm, jeg kunde
ikke holde mig våken, jeg sovnet tungt ind.
Så våkner jeg ved at en røst kalder på mig, jeg ser ned: en
kvinde står nede på stenene. Hun er høi og mager; når gas-
lykten blaffer op kan jeg se at hendes klær er meget tynde.
Jeg hilser.
Det regner, sier hun.
Godt, det vet jeg ikke at det regner, men i så fald var det
bedst å komme i skjul. Og jeg kryper ned fra stokværket. I
det samme begynder pumperne å buldre, en skovl svinger i luf-
ten og forsvinder, en ny skovl svinger i luften og forsvinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
