Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Ved titiden våknet han igjen. Han var alene og lå endnu
i sofaen. Et tæppe som Sara hadde breidd over ham var faldt
på gulvet, men han frøs ikke allikevel. Sara hadde også lukket
vinduerne og han åpnet dem igjen. Det forekom ham at han
var klar i hodet; men han var mat og han skalv. Den dumpe
rædsel begyndte igjen å gripe ham, han følte det gjennem marv
og ben når det knak i væggene eller når det lydde et rop fra
gaten. Kanske hvis han gik tilsengs og sov til imorgen vilde det
gå over. Og han klædte sig av.
Han kunde imidlertid ikke falde i søvn. Han blev liggende
og tænke efter alle sine oplevelser i det siste døgn, fra igår-
aftes da han begav sig ut i skogen og tømte det lille vandglas,
til nu han lå temmelig forkommen på sit værelse og plagedes
av feber. Hvor dette døgn hadde varet længe! Og angsten vilde
ikke forlate ham, denne dumpe og hemmelige fornemmelse av
at han befandt sig i nærheten av en fare, en ulykke, slap ham
ikke. Hvad hadde han da gjort? Hvor det hvisket omkring hans
seng! Værelset fyldtes av en hvislende mumling. Han foldet
hænderne og han syntes at han sovnet....
Pludselig ser han på sine fingrer og mærker at hans ring
er borte. Hans hjærte begynder øieblikkelig å arbeide stær-
kere; han ser nøiere til: en svak mørk rand om fingeren, men
ingen ring! Himmelske Gud, ringen var væk, ja han hadde
kastet den i sjøen, han trodde jo ikke at han kom til å behøve
den mere da han skulde dø, så kastet han den i sjøen. Men
nu var den væk, ringen var væk!
Han springer op av sengen igjen, river klærne på sig og
tumler som en gal omkring i værelset. Klokken var ti, klok-
ken tolv måtte ringen være fundet, tænkte han, på slaget tolv
var det siste sekund, ringen, ringen....
Nedover trapperne stormer han, ut på gaten, bortimot bryg-
gerne. Man får øie på ham fra hotellet, men det bryr han sig
ikke om. Han blir utmattet igjen, hans knær slingrer under ham
og han mærker heller ikke det. Jo nu hadde han fundet grunden
til den tunge angst som hadde knuget ham hele dagen, jærn-
ringen var væk! Og kvinden med korset hadde vist sig for ham.
Aldeles ute av sig selv av rædsel springer han ned i den
første den bedste båt ved kaien. Den er fast i land og han
kan ikke få den løs. Han roper op til en mand og ber ham
løse båten; men manden svarer at det tør han ikke, det var
ikke hans båt. — Ja men Nagel vilde ta alt på sig, det gjaldt
ringen, han vilde kjøpe båten. — Men kunde han da ikke se
at båten var låset fast» Kunde han ikke se jærnlænken? — Nå,
så tok han en anden båt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
