Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
uordentlig for jær, jeg har lagt den ene urolige scene efter den
andre ind i jærs skikkelige blindtarmtilværelse. Hoho, hvor
kværnene har suset, hvor kværnene har suset! Hvorpå jeg rå-
der Dem, velagtet pike Sara Kaffeknægt Josefsdatter til å
spise klar kjøtsuppe mens den er varm, for står den til den
blir kold er det Gud forbande mig ikke andet end bare vandet
tilbake. ... Mere kognak, Sara, jeg har ondt i hodet, på begge
sider av hodet og midt opi hodet. Det er ganske forunderlig
ondt....
Vil De ikke ha noget varmt? spør Sara.
Noget varmt? Hvad tænkte hun på igjen og igjen! Det
vilde komme ut over hele byen i et øieblik at han hadde druk-
ket noget varmt. Læg mærke til: han hadde ikke i sinde å vække
forargelse, han vilde optræde som god skatteborger av staden,
gå efter noter over præstegårdsveien og aldrig anskue tingene
usalig forskjellig fra andre folk; tre fingrer i veiret på det ....
Hun skulde ikke være rædd. Han hadde virkelig noget ondt
hist og her; men derfor klædte han sig heller ikke av, for så
gik det snarere over. Man skulde sætte hårdt mot hårdt....
Han blev stadig værre og Sara sat som på nåler. Hun vilde
helst løpe sin vei, men han mærket straks når hun reiste sig
og spurte da om hun vilde forlate ham. Hun ventet på at han
skulde falde i fast søvn, når han hadde sludret sig træt. Ja
hvor han sludret, med stadig lukkede øine og ansigtet rødt av
hete og feber. Han hadde utspekuleret en ny måte å renske fru
Stenersens rips for lus. Den bestod i at han en vakker dag gik
ind i en butik og kjøpte et blikspand med parafin, derpå be-
gav han sig ut på torvet, tok sine sko av og hældte dem fulde
av parafin. Så tændte han ild på dem begge, på den ene sko
efter den andre, og endelig danset han rundt dem i bare strøm-
perne og sang til. Dette måtte ske en formiddag når han blev
frisk igjen. Han skulde lage en formelig cirkus av det, en hel
hesteopera, og han vilde smælde med en svøpe.
Han fik det også travlt med å bruke besynderlige og latter-
lige navne og titler på sine bekjendte. Fuldmægtig Reinert
kaldte han således Bilge og sa at Bilge var en titel. Hr. Rei-
nert, høistæret Bilge i staden, sa han. Men tilsist begyndte han
| endelig å fable om hvor høit det vel kunde være op under ta-
ket i konsul Andresens leilighet. Tre og en halv alen, tre og en
halv alen! ropte han gang på gang. Tre og en halv alen, tat
på slump; har jeg ikke ret? Men alvorlig talt så lå han virkelig
med en fiskeangel i strupen, han fandt det ikke på, og han
. blødde av den, det gjorde adskillig ondt....
Endelig imot kvæld sovnet han ordentlig ind.
24 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
