Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Hvorfor drog han den ikke ut?
Nei, ser dokker, så vilde han ha blød sig ihjæl ....
Flere historier og mangen galen passasi utover eftermiddagen.
Tiden gik. Edevart tænkte saklig på tingene og spurte: Har du
skrevet hjem om båten?
Nei, svarte August, det skriver jeg ikke, det bare jeg telegra-
ferer, med ekspres og svar betalt og altsammen. Nei, la han til,
vi som har været ute i verden vi bruker telegrafen. Mattea, lat
os få kaffe!
Men før kaffen kom begyndte August å bli smal og likblek i
ansiktet og måtte gå ut. Se, den gode August var jo slet ingen
drukkenbolt, ikke spor, han tålte ikke brændevin, han bare slap
sig løs når han hadde så godt høve til det, øieblikket førte den
sorgløse gut med sig på svøm. Han hadde pløiet og harvet
sjøen, han hadde også høstet den, og ved hvert landlov sådde
han sig selv påny. Således var det nok. Han sa det til overflod
selv og pleiet ikke å skjule det.
Han fik mumlet: Jeg kommer straks igjen! og gik.
Edevart fulgte efter ut og sa: Du skulde komme ombord i bå-
ten og lægge dig en stund.
Han svarte: Lægge mig? Hvad du mener? Nei!
Hvis du lægger dig så går det snart over.
August enfoldig og stivnakket: Hvad skulde gå over? Jeg
er ikke fuld. Det var den cigaren —
Edevart: Dersom at du sov en stund? Jeg skulde ønske du
vilde det!
August stædig: Sove — midt på dagen? Ikke tale om! Nei
August var uimottagelig for slike nye ideer, og han var som
andre fulde folk aldeles ikke fuld, han var absolut ædru, mæk-
tig ædru, det var bare den elendige cigaren —
Han kviknet forresten fort til derute, fik igjen farven i an-
siktet og stod støt på sine ben. De gik begge ind igjen.
Der møtte dem et syn: den pokkers unggut og Mattea stod opi
en krok og klemte hverandre åpenlyst!
Dette syn var nu skyld i at en skammel pludselig fløi i taket
og faldt ned på bordet og knuste kopper og glas. Det var det
første. Derpå rykket August til sig en brødkniv på bordet og
gjorde et hop over til parret i kroken. Det virket med ett: ung-
gutten beljet i rædsel, slap damen og fløi på dør; i samme nu
løp hans kamerat efter. Det blev litt tomt i boden, der var ikke
nogen å gå løs på, August blev stående der og se på sin kjæ-
reste, en avvæbnet sverdsvinger, en dot, målløs og dum.
Det var ikke noget! sa Mattea og prøvet å smile.
Vertinden steg litt ræd ind fra kjøkkenet og forlangte ro i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
