Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Skal vi ikke gå utenfor og kjøle os? spurte skipper Skåro.
— Nei, svarte hun, det tror jeg ikke. — Jeg har en liten
vinflaske i lommen, sa han. — Jeg gir ikke om det, svarte
hun.
Så gik skipperen selv utenfor og stod ved væggen. Dit kom nu
også Olga med perlebeltet. Hun var egentlig fra nabosognet,
men var kommet hit i tjeneste hos handelsmanden, hun var
liten og brungøiet og som en vidje i dansen, men ikke netop
pen. Hvad gjorde det? Hendes næse var formeget op, men hvad
gjorde det! Skipper Skåro blev stående og snakke med hende
en stund, han skjenket hende vin av sin lommeflaske og så på
perlebeltet hendes og klemte på det og hadde aldrig set noget
nydeligere.
Nu sat Ane Maria over derinde og så alt i ett mot dørhullet,
tilslut begyndte hun å danse med sin mand, men det var ikke
det samme, han trampet, han bukket ikke og takket, hun hadde
mangt å utsætte på ham. Hvor hans hænder var kolde endda det
var varm sommernat, hvor de var våte å ta i, det kom vel av
de mange drammer han hadde fåt, hans pust var det rene
brændevin, og han dæmpet ikke lukten ved å tygge brændt kaffe,
slik som haringen hadde gjort.
Skipper Skåro kom ind med sin dame, med Olga med perle-
beltet, de danset nu idelig, de var ikke av gulvet, de stod aldeles
ugenert over midt på gulvet og ventet på næste dans, Skåro var
gal og oplagt, når han danset som bedst ropte han i herlighet
til spillemanden om mere: Gjør den lang! ropte han, tøi den
ut, til det dobbelte!
Å for en ordentlig moro!
Men nu måtte spillemanden puste på, hans høire tommel var
blit hvit og numen i den trange silkestrop, de to fremmede skip-
pere tok op en dalerseddel hver og gav ham i spillepenger. De
sa at det var ikke formeget og at de aldrig hadde hørt slikt
spil. Også de vilde vite hvor han hadde lært det, men det svarte
han atter ikke på. I pausen tændte skipperne sine piper og talte
med damerne, Edevart gik rundt med skjenk.
Hvorledes det nu kom sig eller ikke — det begyndte å lukte
røk. I den halvmørke låve med lys bare fra dørhullet var ingen
ild å se, men røklukten tiltok. Alle snuset og så sig om, skip-
perne holdt hele hånden over sine piper og lot dem gå ut. Med
et slog et bluss iveiret fra høistålet tilvenstre, vand! blev det
ropt, vand! Kvindfolkene skrek, Karolus og hans naboer sprang
ut og over til stuerne efter bøtter, der blev stor forfjamsing,
Edevart lå alt som en strek nedover veien til fjæren for å komme
sig ombord i «Måsen» efter pøser. Skipper Skåro hadde just
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
