Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
lyst, var gråblek og forsagt, riktig nedfor. Han kunde skrive til
hende, men han hadde ikke fåt adressen, desuten var han ingen
skribent, hun var visst langt flinkere og vilde le av ham. Å denne
oplevelse på Fosenlandet! Lille Ragna derhjemme blev borte for
ham, han kunde godt ha set hende som en andens kjæreste nu
uten at det vilde ha gjort ham noget, han var overvældet av no-
get andet og mæktigere, det kjendtes som en rid, et overfald.
Hvad var å gjøre! Om håp var det ikke tale, fremtiden var
stængt, han kom aldrig mere ind i den grønne vik efter vand,
Lovise Margrete Doppen vilde leve og dø i sin stue og han
selv leve og dø langt fra hende, de kunde bare mindes hver-
andre. Han kunde ha luret ind i hånden på hende nogen
penger...
Bedst som det var kom gamle Papst likesom tilfældig ruggende
ned til bryggen og steg ombord i «Måsen». Han var så hyggelig
og rolig, Edevart så ham gjerne.
Nå — jeg træffer min gamle kjending, mener jeg? sa Papst
og var overrasket. Er det her du bor? — Naturligvis vilde Papst
sælge ham et ur nu, det var unulig andet, og Edevart blev liv-
ligere og kom i handel. Papst rådet, han fik vite hvormange
penger Edevart hadde alt i alt, og da mente Papst at en fire
dalers penge burde gå til et godt ur. — Se her, du skal få det
jeg synte dig istad!
Det som kostet otte daler?
Ja. Jeg vil sælge dig et godt ur. Du har altid hilst pent på
gamle Papst, og du skal ha det for fire. Ak, jeg tjener ingen-
ting, jeg taper litt på det, men jeg gjør det av venskap. Uret er
ærlig værdt seks daler, det kan du tro. Nu skal du trække det
pent op hver kveld og ikke bryte, det er et fint verk, jeg vil
ikke at du skal gjøre en dårlig handel med mig, vi træffes nok
igjen.
Edevart kjøpte uret. Han må vel ha vist noget rørende eller
troskyldig som igjen virket på den gamle urhandler, Papst visste
hvad stas hadde å si for en ung gut og han forærte Edevart atpå
kjøpet en pen kjæde til uret, hvorfor Edevart takket lykkelig i
hånden og Papst skrek for fingrene sine.
De tok farvel med hverandre — men klem ikke så hårdt, sa
Papst, du er for stærk! Og det sa han vel for å gjøle den unge
mand, men Gud vet, det var kanske noget underlig sked: den
vandrende jøde som sikkert hadde snytt tusener i sine dager
hadde muligens denne ene gang været mere end ærlig og solgt
med tap.
August kom ombord og kastet ifra sig en rul sjøkarter som
han hadde kjøpt, han røkte cigar og brisket sig, men han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
