Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
64
Nei hun visste hvor jeg var. Ropte hun ombord til dig?
Edevart kunde ha svaret at ja, det gjorde hun! Men han sparte
sin kamerat og sa at hun gik nok bare en tur for å få frisk luft.
Ja lykke på reisen med hende! utbrøt August.
Edevart: Så får du ikke ringen igjen?
Nei får jeg ringen! vrængte August. Og det vil jeg bare si dig,
Edevart, at de er ikke å tro disse kvindfolkene. —
De gik ombord og seilte straks.
August var i bakrus og i et fælt humør, men han hadde ingen
anden råd end å bite tænderne sammen og ta sin tørn. De fik
opholdsveir og rummeligere vind, men det hjalp ikke på August,
han klaget sig og sa at han aldrig hadde været så nedbrutt, det
kom av sherry’en, lot det til, derpå kom det av den giftige kaf-
fen, tilsist av de par flasker Crambambuli Cream som han hadde
måttet drikke med damerne om natten. Det skulde han bra ha
gjort! — Edevart hadde hørt at et glas rent brændevin tat i
ørsmå doser skulde hjelpe. Hertil spyttet August langt utenbords
og erklærte at det vendte sig i ham.
Den tåpelige fyr! Hans rangel skyldtes jo ikke nogen gang
et overmål av livslyst, han hadde intet å tære på, ingen reserve.
Og intet andet end tid kunde læge ham.
En morgen Edevart kom på dækket stod August ved roret,
og nu måtte vel en djævel ha fløiet i ham, han vinket kame-
raten tæt ind til sig og sa: Vi går ikke indom Bergen. Du ser på
mig, men vi går ikke til Bergen nu, må du tro, vi er forbi Ber-
gen.
Edevart vantro: Hvad det er du sier?
Synes du det er så galt? Nu skal vi tjene penger og komme
ivei! Det tynde blå i Augusts øine var blit fast og hårdt, han
tilkjendegav at han vilde til Spanien med «Måsen» og sælge las-
ten og fartøiet og bli en rik mand, Edevart skulde være med på
det, de skulde holde sammen. Du skal bare ikke tro at jeg ikke
vet veien, sa han, har jeg ikke kjøpt sjøkarter! Vi går ned til Sør-
Norge og sætter ret over Nordsjøen, så går vi kanalen og langs
hele Frankrikes land ned til Santander, og så er vi i Spanien.
Jeg er vel kjendt i Barcelona, men dit kan vi desværre ikke
komme, for det ligger på den andre siden og så måtte vi ind
i Middelhavet, men det er dobbelt så langt —
Alle disse navne og steder efterlot intet indtryk på Edevart,
han bare spurte: Skal jeg ta styret?
August overhørte det. Jeg vet hvad du tænker på, sa han, du
er ræd for at skuten skal bli efterlyst og kjendt. Men det har
jeg råd for, jeg har været med engang før på det: vi går ind i
en avkrok allerede på Skotlandskysten og maler hende op og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
