Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Edevart det dyre ur han gik med i lommen og nu bad han sakt-
færdig om en tjeneste igjen.
Edevart hadde fåt endda mere ben i næsen og sa: Jeg har nu
solgt for Dokker fem og tyve eller tredive ur eller hvormange
det kan være, men det vil jeg ikke snakke om. Men hvad slags
ur er det forresten at jeg sælger?
Billige ur, nå — billige priser også.
Er det sølv i kasserne?
Det ser ut som sølv, svarte Papst, jeg vet ikke.
Edevart: Jeg vet ikke heller, men det kom en mand idag som
hadde skrapet på sit ur, og han sa at det var messing under.
Papst slog ut med begge hænder: Hja det er billige ur og
billige priser også.
Hvorfor sælger Dokker ikke disse urene selv, men bare andre?
Jeg tænkte du kunde gjøre mig såpas tjeneste.
Ja, sa Edevart. Men jeg går her og blir uvenner med folk, de
følger efter mig og lover mig juling.
Hoho, du er en stærk gut! lo Papst. Desuten kommer du aldrig
hit til Levanger igjen, men det gjør jeg. Gamle Papst må flakke
og flakke på alle steder og komme idelig igjen, åja.
Ja naturligvis skulde vel Edevart ha vist den gamle venlige
jøde mere taknemmelighet og tjent ham en dag til, men han
overvandt sig ikke til det. Ikke for det, de skiltes ikke som
fiender, tvertimot, Papst klappet ham på akselen og sa: Vi træf-
fes nok igjen! Edevart blev ikke bydd betaling for sit arbeide og
han ventet heller ingen, han efterlot den store frak og spaserte
lettet hjem til logiet.
August var kommet hjem utilfreds, hans uttalelser var bitre:
Det var ikke priser å få, du kan forlange aldrig så meget til å
begynde med så må du slå av til marg og ben! Hvad var det
for slags folk her? Værdølinger hele hurven, de undså sig ikke
for å gjøre skambud. Levanger! vrængte han, har du sat din
fot i værre rakkerhul? Jeg prøver imorgen også og da sælger
jeg for hvad jeg kan få, så reiser jeg.
Har du solgt keiserindens lommeur? spurte Edevart.
Nei har jeg solgt keiserindens lommeur! Hvad du tror jeg
vilde få for det her i denne bygdebyen!
Går uret?
Naturligvis går det. Hva du spør for?
Du kan sælge det i Trondhjem, sa Edevart.
Ja og bli arrestert på hellige flek!
Alt syntes like mørkt for August, han var misfornøiet og
umulig. Her var han kommet til Levanger kjøpstad med dens
fem hundrede indbyggere og aktet å drive utstrakt handel med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
