Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
nu hadde møtt ham skulde han vel ha tat til vet og gåt tilsengs
og sovnet han også, men endda var det lys hist og her på går-
den, og det var et lys i den lille særskilte bygning som bruktes
til logihus for tilfældige fremmede. Hvad så med de lys? Ingen-
ting, bare at det ikke var videre sent endda og at han vistnok
hadde et håp om at Lovise Magrete skulde komme tilsyne og
tale litt med ham endda engang. Hvor han var nødig, hvor han
var fanget! Lovise Magrete holdt sig naturligvis med sin mand
i den lille bygning og hun vilde ikke komme ut. Og hvad så om
hun kom ut? Ventet han at hun skulde se med henrykte øine på
ham fordi han hadde tuktet manden? Ikke engang hans mot
vilde hun påskjønne, det var bortkastet karslighet.
Nei han var intet for hende mere. August vilde ha sagt: Lykke
på reisen! og været like glad, Edevart blev bløt og følelsesfuld,
han syntes synd på sig selv og sørget. I denne tilstand av svak-
het efter den store ophisselse kom han til å tænke på om Lovise
Magrete hadde varme i ovnen derinde, det såes ingen røk fra
pipen, men hun hadde jo hat sne opover læggene og kjolen idag
og kunde trænge å tørke sine klær.
Godnat! tænkte han og gik.
Han vilde ta en sving ned til bryggene, så gik den stunden.
Hvad hadde han å gjøre her i det fremmede? Han kunde ha
været hjemme i Polden og rod Lofotfiske om vinteren og faret
på seifiske i Vesterålen om sommeren, han kunde ha været med
i et notlag og stængt sild, han kunde ha været på Finmarksfiske,
mange, mange ting kunde han ha fundet på og levet sit liv til-
freds. Så kunde han ha giftet sig med lille Ragna og overtat
hjemmet efter sine forældre, der hadde han så alet sine få dyr og
dyrket potet og korn til husbruk — ja og aldrig trængt om å
vandre oppe en vinterkveld som nu og pines av jammer og kjær-
lighet —
Han gik og følte sig så forlatt at han fik hjemlængsel, han
vilde hjem igjen, grænden var fattig, men lys og venlig om som-
meren og fuld av huldrer og nøkker og indholdsrike sagn om
vinteren, intet sted var som der. Bare en sån ting: Ragna lo så
pent med munden da hun var liten og hele tiden mens hun
vokste op, forresten lo alle børn pent derhjemme, og skulde han
drøfte en meget større ting så var det vel ikke i hele verden så
pene fjeld som hjemme, fandtes ikke. Alt i mars kom stæren og
litt efter grågåsen — å Gud, denne underfulde plog av vinger og
fugleprat under himlen som hans far og mor hadde lært ham å
ta av luen og stå stille for! Javel, han vilde hjem igjen, det vilde
han, seile nordover med Knoffs jakt og reise hjem fra Lofoten,
det kunde bli om et par måneder. Så var haren og rypen i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
