Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
men hun døde og fik ikke bruk for dem. Hans søstre var altfor
små —
Ja men at hun skulde få dem, hun hørte det og så det, hun
begyndte å gråte og for å skjule sin gråt lo hun fjollet så hun ble
ukjendelig. Da hun takket i hånden kunde hun ikke få sagt
noget, bare klynke, hendes hånd var stor og poset, men uten
kræfter, slap. Hendes rørelse blev næsten ublyg, blev for naken,
hun skjøttet ikke om at det randt fra hendes næse, at hun lot det
ene plag falde ned på gulvet mens hun så på det andre.
Prøv dem på, sa han, og øieblikkelig tok han sig i det. Han
skjønte at hun ikke kunde komme i dette skjørt nu for tiden
og tok derfor uten videre og reiste hende op fra bænken og
la vampen om hende.
Å den vampe, så akkurat hva hun trængte og hadde trængt
det siste halvår å skjule sig i! Hun stod med den på sig og så
nedover den, praktfuld, makeløs, med silkesnor langs kanten,
ingen hadde en slik vampe, den jevnet hende ut, den utslettet
hendes førhet, det var som hun alt hadde barslet. Om nogen
hadde sagt det til mig imorges! sa hun gang på gang, om nogen
hadde ordet det! Så sank hun opgit ned på bænken igjen med
vampen på.
Edevart: Hm! Ja næste lørdagskveld altså. Jeg er fremme ut
på natten. Så træffer jeg ham søndag og er tilbake her i god tid
mandag morgen.
Åja det er så altfor meget av dig! mumlet hun. Men det lot
ikke længer til å være så viktig for hende hvad han vilde gjøre
næste lørdags kveld, hun var optat av vampen, av sin stas, og var
bare ungen igjen.
Så var det middagsmaten, husket han.
Men da de kom op på dækket blev Ragna så stille og måtte
et par ganger spytte over rækken, hun prøvet å late som ingen-
ting og være ovenpå, men han skjønte at hun vilde iland. Han
rodde hende skyndsomt ind til naustene.
Det kunde ikke gå bedre, han drev med fisken og levet av
tørmat og kaffe. Torsdag morgen kom Ragnas gamle bedstemor
med bud om noget, det satte Edevart i dype funderinger og en
tidlang så det ut som han vilde opgi den påtænkte tur til Nord-
vågen. Opgi den? Var den unødvendig? Han funderte mere og
blev enig med sig selv: han skulde bra opgi turen! Dagene gik
og da lørdags kvelden kom kunde han sette sig i båten og ro til
Nordvågen i et endog høist påtrængende ærend. Han kom frem
ut på natten.
Søndag morgen for han ombord til skipperen, og det blev ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
