Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
til noget slagsmål, det blev til imøtekommenhet fra begge sider.
Skipperen begyndte med å bli litt likblek over guttens frækhet:
hvad mente hvalpen! — Edevart: Det er ikke en skrøne jeg kom-
mer med, barnet er nu født. — Skipperen lo og viste tænder:
Barnet? Han var kostelig, var henrivende, gå iland, gåsunge!
Barnet? — Edevart: Jeg er kommet for å få den første hjelp
til hende. — Kom dig iland! kommanderte skipperen. Men det
nyttet jo lite når ikke gutten gik. Skipperen rev op halslinningen
sin og en knap sprat væk, han fik puste litt bedre, men ellers
var det ikke til noget. Han hadde en mand i lugaren forut som
ikke måtte høre om denne affære, skipperen torde ikke en-
gang tale høit for ikke å tilkalde denne mand, men han fræste
indætt: Det er du selv som har været ute der og så vil du vælte
det over på mig! — Edevart gav ham et blik, det var hårdt og
rasende som et støt, ja som om han hadde gjort det blik med
knytnæven. Nu gjøner vi ikke mere! sa han og var åpenbart
ikke længer å tøie, han begyndte å blekne og å tygge småt med
kjæverne. — Skipperen: Hvad er du for en øvrighetsperson som
kommer her og gjør dig til? Jeg varskuer dig, du har dig på
land med det gode! Jeg har en mand forut. — Jeg skal gjøre
Dokker den tjenesten at jeg ikke tar og river indvoldende ut av
Dokker med en gang, skrek Edevart og sprang op. Jeg går
ikke herfra før jeg har fåt en hjelp til hende, forstår Dokker
det? — Hys, hold kjæften på dig, din skriker! knurret skip-
peren, hele bygden hører dig. — Edevart forlangte dirrende:
Kom med den manden Dokkers forut! Kald ham hit!
Det var nu netop det skipperen ikke vilde, han måtte avvende
al indblanding av sin landsmand fra Det Bergenske. Skipperen
var ingen rædvoren mand, han kunde ha spurt Edevart: Men,
unge ven, mens du holder på å rive indvoldene ut av mig, hvad
tror du så jeg foretar mig? Sitter jeg og ser på? Men han våget
ikke yterligere å hisse op denne gale gut som var istand til å
bli rent fra sig og tilkalde hvemsomhelst til dette ufine opgjør.
Han kunde også ha gjentat og gjentat at det ikke var ham, det
kunde ikke være ham, det måtte være denne desperate gutten
selv, men i ethvert tilfælde var det fortidlig å komme og kræve
hjelp av ham allerede nu, han hadde ikke set noget papir på det
endda. Javel, han kunde ha gjort indvendinger. Å men han
skjøttet vel ikke videre om å få et visst papir gjennem lensman-
den i sin hjembygd, så vilde han være utleveret, alle vilde vite
om affæren, Gud vet, kanske hadde han fremfor alt en gående
der hjemme som intet måtte vite! Skipperen var nu i klemme og
han fandt det bedst å indrette sig derefter, han grep til lom-
men. Da han bydde frem en blå femdaler stanset han med ett det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
