Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
bort fra det. Nu har jeg levet i Polden al min tid, som far min
levet der og bedstefar min levet der og hans far før ham igjen.
Vi er alle blit gamle folk, det blir bortimot en tre hundrede
år at vi ser på den samme himmel og den samme jord. Den
ene stuen har rotnet ned efter den andre for os og så har vi
bygget os en ny såpas at vi kunde være i den. Forsynet var med
os. Vi har ikke seilet verden rundt, men bod i Polden og rod
fiske om vinteren og levet så godt vi kunde år for år. Det var
godt nok til os. Vi har ikke hat årsak til å klage os for Gud,
han har holdt liv i os og ikke forlatt os.
Javel, alt dette var bra, men det var bare prat for de unge og
Teodor begyndte å blistre.
Der hører du, sa Joakim til sin bror, du skal ikke fare bort!
Det var like så meget til mig han snakket, sa Teodor og
holdt sig frem.
Som nu med han Edevart, vedblev den gamle uforstyrret, så
har han faret på mange hav og set byer og verdensdeler. Og
ifjor lå han her net utenfor rorboden med en stor jakt og var
skipper og herremand på den. Det var så navnkundig alt-
sammen med ham, og han Karolus som var kåret til ord-
fører for hele bygden hjemme han var ingenting imot alt det.
Men så er det at mennesken hun vil flyve høiere end hun har
vinger til, så dætter hun ned.
Edevart: Er det da å dætte ned å ro fiske igjen?
Den gamle: Ånei, det kan du ha ret i. Men hvad var da alt-
sammen til for dig? Du seilte ut og blev en stor mand og
kom igjen og blev ikke mere end som vi andre. Du hadde ikke
forsynet med dig.
Edevart: Gudbevares, forsynet kunde ikke være alle steder,
det skulde jo holde sin hånd over dig!
Hahaha! lo det i rorboden.
Jaja, sa den gamle tålmodig, lat nu det så være! Men da du
kom hjem igjen så var ikke Polden god nok for dig længer, der
var ikke til å være, gik du og sa. Var det da så meget likere der
du kom fra? Hvorfor var du da ikke der? Jeg vet ikke. Han
August er også en av dokker som seiler og seiler og ingen steder
er ifra, og når han engang dør så lægges han vel i fremmed jord.
Hvad seilte han da for? Han kunde ha været hjemme. Han
var en snil og bra gut i opveksten, han kunde ha blit en god
mand på båten —
Nei nei! avbrøt Edevart, han August var livræd i båt.
Hvad du sitter og fortæller? ropte Teodor. Jeg har seilet
med han August og har aldrig set ham livræd.
Hold kjæften din, dit spektakel! murret Edevart. Jeg vet hvad
jeg snakker om!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
