Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
den vilde gjøre hende godt, hun takket ham pent og bydde
ham vafler til gjengjæld. De kom i en længere snak.
Jo hun skulde opereres i Bodø, hendes mand vilde komme
og møte hende der, han kom sørfra, han gik med varer, med
sækhandel, han var kramkar. Han hadde været borte i mange
måneder, hun holdt det ikke længer ut for drømme og længs-
ler. De hadde været sammen bare i nogen uker efter bryllupet,
så drog han ut på handel igjen og vanket allevegne og var ut-
sat for alleslags fristelser. Han gik nok med giftering, men Gud
vet, kanske gjemte han den i lommen — forlate min syndige
mund! Nu skulde han værsågod møte hende —
Under sin tale hadde hun løst op tørklærne om hode og hals
og sat med bart ansikt. Hun var pen og ung, det manglet ikke,
endog hendes tænder var uten feil.
Edevart så forbauset på hende og spurte: Jeg vet ikke, jeg
synes jeg kjender dig.
Mattea! sa hun og nikket.
Det var Mattea fra Stokmarknes marked, Augusts kjæreste
for en dag.
Edevart fandt ikke noget andet å si: Skal vi træffes igjen her
— det er to år siden —
Tre år, rettet hun. Jeg kjendte dig straks, derfor tullet jeg
alle disse tørklær om mig, men så kom du med kaffe og var
snil mot mig, og jeg har ikke noget utestående med dig. Hvor
er kameraten din, han August?
Det vet jeg ikke, på et av de store hav, han er alle steder,
rik og fattig efter tur.
Var han sint på mig?
Edevart svarte: Vi gik og lette efter dig den siste morgen,
vi gik Stokmarknes rundt, men fandt dig ikke.
Jeg lette efter ham også, sa Mattea, men så fik jeg ikke tid til
mere. Jaja, det er nu så længe siden! Hvad det var jeg skulde
sagt: hvor skal du hen?
Edevart: Spør mig ikke. Jeg går i tusen tanker, som det står
i visen.
Og elsker den du ei kan få, føiet Mattea leende til. Har
hun gjort nar av dig?
Hun er reist.
Å stakkar! sa Mattea medfølende. Men så skal du bare ikke
bry dig om hende, en kjæk og vakker gut som du.
Edevart smigret: Hvad som er iveien med halsen din? Jeg
ser ikke noget.
Det skulde du bare vite! svarte hun og lo og var indful.
Nå det er en hemmelighet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
