Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
på noget. Frem og tilbake — og tilslut mindte hun ham om
hans løfte fra en viss nat at han vilde følge hende over havet.
Hertil måtte Edevart tie.
Han kom tilbake fra posthuset med to brever til hende, det
ene fra førstesvend Lorensen om reisen, sa hun, det andet var
Amerikabrev fra børnene. Hun læste begge brever og blev taus.
Fra nu av var ikke Lovise Magrete henrykt over nogen ting
i Polden mere og hun bydde ikke oftere til å melke kjyrne. Det
gjaldt for hende bare å overtale Edevart til å følge, og Edevart
sa hver gang ha og ja og lot dagene gå.
De kom aldrig i ordentlig strid, de talte sammen om Ame-
rika og ordskiftedes langmodigen:
Var det blit så uværendes i Norge for en som bare var fra
Doppen!
Ja, Edevart. For hun som engang var fra Doppen var senere
blit bedre steder ifra, Amerika var så stort, vilde du ikke være
ett sted kunde du fare til et andet sted. Hun hadde ikke været
i Florida, og siden hun læste de bøkerne —
Men var det ikke så at børnene hadde sine faste plasser i
New York, vilde hun så ikke være der de var?
En stund kanske, jo naturligvis vilde hun hilse på børnene
og bo i New York en tid. Forresten var børnene voksne nu og
trængte ikke til hende, og hun hadde før bod to år i New
York. Det var i begyndelsen.
Reiste hun så bort fra hjemmet sit der?
Javel. Flyttet til et andet sted, var det så rart?
Nei, svarte Edevart, en landstryker og en likesindet han også.
Men det høvde jo godt, mente han så, de kunde flytte omkring
her i landet også, fra Polden til Doppen.
Å, nævn det ikke mere! bad hun pint. Jeg kan ikke tænke på
det! Så du ikke hvorledes Hosea, søster din, hadde det: hun var
slave for sine jordteiger og sine to kjyr. Det grøsser i mig!
Hosea! ropte han. Hun er da lykkelig med sit!
Jada. Hun er så lykkelig som Karel, hun vet ikke bedre.
Taushet.
Jeg har forståt det så at du trivdest her og kjendte dig hjem-
mevant nu, du har ikke hat noget å utsætte på os?
Hun svarte: Jeg kunde ikke gi mig til å klage over noget
her hvor jeg er fremmed. Her er godt for en stund, akkurat
som på Doppen. Og nu skal vi ikke snakke mere om det.
Neivel, han skulde ikke utfordre hende, det var galt nok som
det var: han hadde ymtet at hun skulde ha henvendt sig til
ham om penger istedetfor til Anders Våde, nu var hun istand
til å ta ham på ordet. Bare en ting til mindte han hende om:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
