Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
og si at de elsket ham og vilde dø på hans grav, og August sat
våbenløs og krøp sammen og smilte.
Allikevel var det ikke avveien at denne mand var til, han av-
satte rørsle og drog et spor. Hans stjerne var høit oppe og dypt
nede, hadde han reddet sine midler fra et visst forlis med barken
«Soleglad» vilde han kanske ha været Poldens og hele distriktets
største matador. Det skulde ikke gå så eventyrlig til, de mange
følgende år var ikke gode, men lathet var fremmed for ham og
selv i sin vanmakt var han virksom. Se, nu hang for eksempel
denne røde postkassen der og skinnet som en flamme, den
skjemte ikke ut krambodvæggen, men gjorde den tvertimot litt
seværdig, senere på sommeren kom det også plakater til opslag
rundt postkassen, det kunde være viktige meldinger fra lens-
manden eller presten, ja det kunde være proklamaer i arvesaker
med Norges løve på. Postkassen hjalp til å gjøre Poldens kram-
bod offentlig.
Lille Pauline var nu eneste chef indenfor disken, alt gik gjen-
nem hendes hode og hænder, indkjøp og salg, priser og kredit-
givning. Hun handlet sig jevnt fremover. Da Edevart kom fra
markedet leverte han hende det lille restparti usolgte varer og
hele pengeutbyttet av markedsturen. Det viste sig da at Joakim
kunde få alle sine utlæg mere end tilbakebetalt og at Edevart
atter var eneeier av kramboden. Du kan selv ha kramboden, sa
Edevart, jeg vil ikke plukke den op om du kaster den efter mig!
Hvad skal du så slå ind på? spurte søsteren.
Nei hvad skulde Edevart slå ind på? Han var blit til mindre
og mindre, drev dagene væk i lat ensformighet, gik med uklip-
pet hår, la sig om kvelden og sovnet først på morgensiden. Se
nu atter August! Da han var færdig med postkassen satte han
op en bom til å rulle op vand med fra brønden. Det var til stor
lette for Pauline som skulde vande flere kjyr til vinters. Da
August var færdig med bommen trådte han uten videre over
på fjøsbyggingen og gjorde den fremmede tømrer overflødig på
det vesle tilbyg. Her tok da August ledelsen og utvidet på
egen hånd grundplanen. Joakim var nu selv kommet til det syn
på saken at han trængte kalvebingen, men han vilde ikke være
ved det, han spurte August med påtat skarphet: Hvad i pokker
er det du finder på? Jeg skal ha rum til to kalver, svarte August.
Det ovselige rummet! ropte Joakim, det er til mindst seks kal-
ver! August bare murret. Han drev det igjennem, men Joakim
lovet ham jo fryktelig hevn når fjøset var færdig.
Men det var August, optat hver dag, levende, vild og gal,
dygtig.
Nu Edevart? Gud vet om han ikke tilslut måtte tigge sig ind
21 — Hamsun: X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
