Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PO
29
elskelse og hun var blit så overhændig kjær i mig. Da jeg vilde
lure mig væk satte hun vakt ut på mig som skulde kjende mig
igjen og føre mig tilbake. Men da var det at jeg skiftet tænder
og slap ombord.
Han så på Pauline, at hvorledes monne hun nu opta denne
historie? Hun optok den dårlig, hun vridde munden til en gjeip.
Men selv syntes August tilfreds med historien, den utløste vel
i øieblikket hans fantasi og gjorde ham godt, han lo og ristet
på hodet. Har jeg ikke været ute i mangt? spurte han. Og det vil
jeg si at de værste til å hænge efter mig har altid været damerne.
Jeg går med fire eller fem revolverkuler i kroppen den dag idag,
men det er ingenting imot hvad som alskens kvindfolk har været
efter mig både med forgift og knivstik og tårer. Jeg skal en-
gang fortælle dig hvad som at jeg har utståt.
Hahaha! lo Pauline tørt og forstandig indenfor disken: Du
gjør aldrig å kostværde, August, for nu vil du få fred for
damerne her i Polden.
August blev litt støtt, men han fattet sig og sa: Det måtte
ha været så vell!
Men da Pauline mente å kunne le av ham og ha ham tilbedste
i andres påhør stak ærgrelsen ham: Var han en mand å le av?
Hadde han ikke vist en synsk forutseenhet da han assurerte
skjøiten og tjente en masse penger? Hadde han ikke klareret
sin kreditor notbasen? Han eiet frelst og frit et stort notbruk
som Poldens mænd hadde set sig opråd for, og allikevel stod
han nu her sammen med godtfolk og var snil og liten til alle
og kjøpte ikke hele Paulines krambod og gjorde hende hus-
vild!
Skal du ikke snart gifte dig, Pauline? spurte han spisst.
Hvem du spør for? spurte hun tilbake og var ingenlunde blid.
For du er da vel snart i den alder?
Ja, sa hun. Men det er jo dig jeg har biet på i de siste tyve år.
Folk i kramboden begyndte å le, og et par koner syntes det
var moro og skjøt ind et ord nu og da: Tro hende ikke, August,
det er ikke dig hun har biet på, hun skal ha kapellanen på
prestegården. |
Jeg var tilfreds dokker vilde tie stille om den kapellanen! ut
brøt Pauline forbitret og rød i ansiktet.
August fandt sig ikke tilrette. Kapellanen? sa han spakt, hvad
er det for en? Men han merket selv at han ikke var flink til å
klare sig.
Nå, du vet ikke hvad kapellanen er for en, sa konerne. Så går
du ikke i kirke og til Guds hus?
August: Nei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
