Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SI
jeg vann og drev nakken min ind i ansiktet på den vilde og
knuste det.
Det grøsset i tilhørerne.
August er yterst tilfreds med denne virkning og smiler. Han
spør: Ja var ikke det godt gjort! Men allikevel vilde jeg ha været
en død mand dersom at ikke forsynet hadde været. For da jeg
begyndte å forsvare mig og skyte dem ned som fluer så svarte
de med en skur av piler, og det farlige var at pilene var forgif-
tet hver en.
Taushet. Tilhørerne lytter, men August holder inde. De spør:
Men du står jo her lyslevende, og hvorledes kan det ha sig?
Ja, sier han, jeg står just og tænker på den forunderlige til-
dragelsen. Min tid var vel ikke kommet. Jeg kunde ikke tynes,
for jeg var i min gode ret og i Bibelens tjeneste.
Pauline gjeiper igjen.
Det skal du ikke gjøre, Pauline, at du står og gjeiper, sier
August og gløder atter op. Natten før var det kommet et varsel
til mig, det stod en hvit skikkelse hos mig, jeg vet ikke om det
var han Gabriel eller en anden engel, men han sa at jeg skulde
ta på mig den gummivesten som jeg hadde kjøpt i Singapore, og
den skulde jeg ha nærmest kroppen, sa han. Hvorfor det? tænkte
jeg, men jeg stod op og gjorde som han sa. Det frelste mig, pi-
lene kunde ikke gå gjennem gummien. Og nu var det at de vilde
begyndte å se forundret på mig: Hvad betydde det at piler ikke
bet på mig? Men da var det min tur: Jeg skrek til høvdingen og
pekte ret på ham og tok på å lægge ut om evangeliet og altsam-
men. Atten piler stod i mig, dem plukket jeg ut en for en og
kastet dem på marken: Død, hvor er din brod, helvede, hvor er
din elendige seier over en kar som mig! sa jeg. Nei så forstod jo
både høvdingen og de andre at jeg var sendt fra himlen og så
vilde de døpes.
Ti stille, August! sa Pauline. Hvad det var du skulde ha?
spurte hun en av konerne og gik over til forretning.
Lat mig få se på bomuldsvæv, sa konen.
Jeg døpte i tre døgn, begyndte August igjen —
Men nu var kunderne kommet i tanker om å gjøre $ine eren-
der og lakke hjem, og August forstod at han intet hadde vundet
med sin historie, heller sat til. Forunderlig hvorledes men-
neskene kunde være! De så efter ham da han gik ut av kram-
boden, det var som de fulgte en uthysset taler på dør. Og det
var Paulines skyld.
Men utenfor møtte han Ragna, hun nikket blidt og pent til
ham som til alle, og det gjorde ham godt. Ragna var kjendt for
sit mandfolktække, hun stanset av sig selv og lot ham få si noget
PE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
