Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
kunde jo ikke altid bare sig, men gjorde løier sig imellem med
adresse til hende, det oplivet hende ikke, det strammet heller
hendes mund. Hvad det var dokker skulde ha? kunde hun spørre
for å stagge dem. Det var ingen gutter i Polden som var god
nok til hende, hun stod over dem, hun kunde regne og skrive og
sælge varer, de kunde bare ro fiske og tygge tobak.
Å men det var traurig å være så alene med sig selv og sin
krambod! Således kunde ikke hun som de andre Poldens kvind-
folk løfte op kjolen og vasse i dyp sne til kirken om vinteren,
hun måtte ha skyss på Joakims vedslæde med en høisæk å sitte
på. Alt i alt var Paulines tilværelse lite lystig, sine bedste stun-
der hadde hun vel når boden var fuld av kunder som handlet
for kontanter. Var det noget for et hjerte å glædes over! Men
så tør og unaturlig hadde livet gjort hende endda før hun var
otte og tredive år.
Så tør og unaturlig.
Ja men siver det ikke nu og da en liten sødme gjennem dette
forsømte bryst? Visst gjør det vel så. Hun fik jo en tåpelig uro
i sig da kapellan Tveito gjestet hende i kramboden, sandelig,
det blev så rart fat med hende, hun kunde gåt avsides og tænkt
litt og drømt litt. Han hadde lagt merke til hende i kirken, han
kjendte hende, så med milde øine på hende, talte kirkesprog,
det var så usædvanlig. Og endda mindes hun at hun skjenket
ham en rul tobak av godt hjerte.
Det er ikke umulig at det endda flakker en rest av denne op-
levelse gjennem hende, hun sat igår aftes og fæstet en strimmel
grov ripssilke på sit underskjørt så det kunde skrape når hun
gik indover kirkegulvet. Hvad gjorde hun det for? Det var så-
visst ikke mote i Polden, hendes drakt var i det hele tat ikke på
moten, om den end måtte sies å være fra hendes Bren tidsalder.
Nei med den silkestrimmel vilde hun nok varsku at her kom
hun!
Nu imorges stod August uvasket og ufærdig, i bare skjorte
og bukse ute på gården da Pauline gik til kirke, hun ikke så
meget som sa at han skulde skynde sig og komme med. De var
ikke på nogen god fot med hverandre nu og August lot til å
græmme sig. Han var for gammel og hadde for lite hår.
Om Pauline gjorde lykke med sin silkestrimmel ved kirken?
Kanske. Ialfald tapte det pludselig al værdi for hende, Pauline
fik andet å tænke på, Pauline vendte tilbake fra kirken og post-
huset med en glædelig tidend, se her, brev fra storebror, nu kom
han!
Hvad spådde jeg! sa August.
Han blev overhørt, Pauline var i en henrykkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
