Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
sig tilbake. Naturligvis hadde Ottesen været en gløg mand i
levende live, de hadde hat tillit til ham men nu var han om-
kommet tross sin gløghet, de kunde ikke følge ham i tykt og
tyndt.
Nå, vi har ialfald fem tusen! sa August og telegraferte efter
et stort parti cemtent.
Hvormeget kommer den cementen på? spurte Pauline.
Det vet jeg ikke, svarte August, nogen tusen.
Pauline rynket brynene og sa: Du vil tømme banken. Men
det skal aldrig ske!
August godsnakket: Kjære velsigne dig, Pauline, disse fem
tusen er ikke banken sine penger, det er fabriken sine penger.
Vi skal bygge sildmelfabrik for dem.
Pauline var sta: Pengene står i banken, sa hun.
August vedblev: Å nu skal det bære løs! Du har aldrig set så
meget cement som nu kommer, kanske et tusen tønder — eller,
for ikke å overdrive, to hundrede tønder ialfald. Det skal bli
noget til virksomhet i Polden by!
Pauline har ikke øre for hans planer, hun er optat av noget
andet: kapellan Tveito skal ha inspektion og overhøring ved
Polden skole idag, og Pauline vil gi ham middag, vil gi ham alt
som huset formår.
Du kunde hjelpe mig å plukke høner, sa hun til August.
August stod av en eller anden grund og røkte på sin meer-
skumspipe, han hadde også ellers staset sig påfaldende op, så-
ledes hadde han fundet frem av sin koffert en spaserstok med
stilet i, han drog våpenet ut og skrytte av det, engang hadde
det frelst hans liv. Forresten hadde stokken tilhørt en keiser
som hette Napoleon.
Plukke høner, sa han. Det kommer an på hvad du gir for det.
Det var så de sa som børn når de vilde kysse hverandre.
Pauline stiv og likegyldig: Men du kan vel ikke plukke høner.
August: Kan jeg ikke? Nævn mig en ting jeg ikke kan!
Pauline smiler skjevt. |
Jeg som har bygget fabrik på Bermudasøerne og ligget i leir
med spedalske.
Pauline ler og sier: Å alle dine historier!
Tror du mig ikke? spør han. Jeg skal retnu vise dig at jeg
kan bygge fabrik den dag idag! Han lægger ut påny, taler om
telefon, elektrisk lys, maskiner til å flyve med: de sætter sig bare
op i en stol og flyver i luften. Ja. Men det skulde penger til
slikt, derfor måtte de ha bank og sildmelfabrik og industri og
fortjeneste, mange penger. Å han skulde snart få skrapet sam-
men nogen rikdom og løfte Polden tilveirs, den dag skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
