Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
det på å bry mig alvorlig om dig, Paulinemor. Og nu har jeg
tænkt å bosætte mig.
Hahaha! skrattet Pauline.
Og det skulde nu ikke være det værste som kunde hænde dig.
Stilhet. Pauline arbeidet flittig i hylderne, snøste og blåste.
Du snakker som du har vet till mumlet hun.
Stilhet igjen. August begyndte vel å kjende sig krænket og
spurte: Vet, sier du? Skulde det mangle mig noget av den sor-
ten? Det har jeg aldrig hørt før. Jeg som har vet tilovers!
Så skulde du bruke det! endte hun.
Nei det blev ikke til noget. Og Gud vet om han i det hele
tat hadde ment så meget med sit frieri, den løse fugl. Det var
ikke rimelig.
Hun kunde plukke de to høner selv. Alt kunde hun selv.
Hendes hånd var hård og dygtig, den la arbeide efter sig,
en god halvtime efter lå hønerne svidd og nakne i gryten.
Hun flidde sig selv, ordnet med håret, med krøllerne og nettet,
satte ny stivet strimmel på kjolelinningen, gik derpå over til
å dække bord i stuen, så til grytesteken, vimset, hadde hast-
verk —
Han vilde komme ind i kramboden og kjøpe tobak eller
tændstikker, han kunde finde på å ville kikke ind i kontoret
hvor det staselige pengeskap stod og ruvet, Pauline ordnet der-
inde, satte en stol på plass, støvet av. Både krambodens, ban-
kens, postens og assuransens protokoller lå på bordet, hun
hentet salmeboken og Lindroths postil fra stuen og la dem
ovenpå. Og i bordskuffen stod hendes syskrin med» Jesu hjerte.
Det blev alt i alt et religiøst kontorbord og et troende syskrin.
Hun kom nok til å få erend til skuffen og drage den ut mens
han så på — |
Han kom i et frikvarter og skulde ha pensplitter.
Værsågod! Og når hun tænkte på at hun hadde høner i gryten
til ham kunde hun tillate sig en blyg frihet: Og en liten tobaks-
rul? spurte hun.
Nei tak! Jojo forresten, lat mig allikevel — det er bedst å
være forsynt. Hvormeget blir det?
Nei det — det skal ikke være noget!
Og nu kunde hun med det samme ha indbydd ham til mid-
dagen, men der kom jo Teodor netop ind gjennem døren og
hun tidde. Det var ikke værdt at hele grænden visste om dette
mål mat til presten. |
Han vilde atter betale. Jeg får ingen ting for intet hos kjøp-
mændene på Indrebygden, sa han.
Det er ikke noget å snakke om, et par pensplitter og litt skrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
