Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
vil ikke stå i notlag med folk som ikke gjør ret og skjel imot
hbam..,.
Med disse penger fik August betalt regningen på stål og jern
og gav med det samme ordre om bølgeblik til det store tak. Men
det blev forlite igjen til de ukentlige lønninger. Han purret
noteier Gabrielsen om ny indbetaling på aktierne, Gabrielsen
måtte søke hjelp hos sin familje av handelsstanden og fik også
nogen hundrede kroner som han kom med. Tak, sa August, det
er bare en knipe! Han forutså at om kort tid vilde han stå op-
råd igjen og telegraferte nu til aktionærerne i Vesterålen Lyder
Milde og noteier Iversen. Intet svar. Telegraferte igjen — ende-
lig et fællesbrev fra begge at de ingen penger hadde. August rev
sig i ørene og telegraferte for tredje gang og denne gang tru-
ende, fik svar at de umulig kunde sælge sine kjyr nu imot som-
meren da dyrene fødde sig selv i marken og skulde gi budråt.
Det var en tilstand — hvad vedkom kjyr og budråt August?
Penger, penger —
Han gik til Pauline og krævet utbetalt noteier Ottesens fem
tusen kroner som uttrykkelig var indsat i banken til å bygge
fabrik for. Pauline svarte med å kalde ind til et slags råd nogen
hårdhjertede og forfærdelige mennesker som skulde drøfte saken.
Der sat bankchef Rolandsen, Karolus, Pauline og endelig August
selv, Rolandsen slog op i en protokol og påviste at Ottesens fem
tusen og kanske mere til vilde gå med til å dække Augusts mange
kautionsandsvar. I og for sig tok ikke August sig nær av å ha
sat overstyr disse penger hvis han hadde hat nogen andre iste-
det, nu stod han fast. Pauline var strid, og den elendige Ro-
landsen med kartneglene sat og jattet med fordi han skyldte
penger både i kramboden og i banken. Småt stel, usle forhold,
i Mexiko og på Sumatra så menneskene stort på tingen —
Hvor meget trænger du? spurte Karolus.
En seks hundrede kroners penger, svarte August, det er bare
en knipe til jeg får vekslet.
Seks hundrede var ikke meget, det var ingenting, men han
våget ikke å si mere. Og endda fik Pauline pruttet det ned til
det halve, August gik ut av banken med en snau ukelønning.
Han vendte sig andre steder, han lånte Edevarts penger, og
da de var opbrukt fik han folkene til å arbeide på henstand. Han
stridde sig frem uke for uke og bygget fabrik, de fire vægger
skjøt iveiret og vidnet om trutt stræv.
Forresten blev det nu nedbør, vårbløten satte ind og støpingen
måtte indstilles. August rev sig i ørene over å bli heftet. Det
varte en hel endeløs uke, så blev det sol og østenvind og August
indkaldte arbeiderne igjen. Nye prøvelser, folkene kom, men de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
