Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Så skal du ta med til hende denne sedlen igjen, sa Edevart.
Det er en tyvedollars, det er hendes, og jeg kan ikke engang
bruke den her.
Hvad det kunde være! svarte August med en gang og bet på.
Det er noget andet, for den sedlen den kan bli av stor viktighet
for mig på turen: jeg kan vise folk at jeg har ekte utenlandske
penger og ikke bare værdipapirer. Kan jeg ta den ifra dig?
Kan du ikke ta den ifra mig! Det er bare så lite.
Det er massevis nok. Jeg skylder dig forresten nogen hundrede
kroner før som jeg lånte av dig, og dem skal du heller ikke være
ræd for, jeg skal sende dem.
Ja, sa Edevart. Og nu høver det så at jeg vil si det — vil
nævne det — jeg har ikke fred for det —
Hvad du går og vaser om?
Edevart forklarte avbrutt at det var han som i sommer hadde
meldt August til doktoren for hans natløperi og vidløftigheter
i Polden.
August opriktig vantro: Det var da vel ikke du?
Jo. Og det var kanske ikke så ret gjort, men Edevart hadde
fryktet en fare både for kameraten og for Polden.
August tænkte en stund på det, det varte ikke længe, så brast
han i latter: Har du hørt en slik kjeltring! sa han. Du var ræd
for at jeg skulde ta ifra dig kvindfolkene i Polden — der har vi
det! Og det kunde du også ha en ørliten grund til, for jeg har
altid været en støvendes kar i den vei, det var aldrig nogen om-
bord som hamlet op med mig! Og August utviklet også dette
med nogen friske og hissige historier, han blev oplivet, blistret,
bandte og tok længere og længere skridt.
Pludselig stanset han op og sa: Så, Edevart, nu skal du snu,
for jeg vil rænde!
Jaja, sa Edevart. Lykke på turen din!
Du fortryter vel ikke på at jeg sier det, men nu kan jeg
komme noget fortere frem, jeg vil rænde en stund. Farvel og
tak for laget!
Han rændte let og snau stien frem i det skumre lys. Han
hadde ingenting å bære på, han var uten tyngde. |
XXVII
Det lot sig ikke nekte, August efterlot et tomrum, Edevart
savnet ham, Pauline kjendte sig næsten som litt mere ensom og
hun angret på at hun ikke kom til å forære ham til reisen en
paraply fra kramboden. Det kunde han ha trængt.
Hun sa til Joakim: Han betalte før han gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
