Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Hvad slag! utbrøt Joakim. Du skulde ikke ha tat imot det.
Pauline: Jeg sendte også pengene til ham igjen, men han Ede-
vart kom med dem tilbake. Se her!
Joakim ristet på hodet og tidde. Han forrådte ialfald ikke
med en mine om han skjønte sammenhængen eller ikke.
Men hvad var disse småpenger for kost og tæring og hvad
var en paraply imot tyve tusen tyske mark! Hvad var alle ting
imot underet! Og hvad var alle undere imot dette!
Posten kom med et brev til August, det var fra en agenturfor-
retning i Trondhjem, men både rekommanderet og med laksegl.
August var borte, Pauline hadde fuldmakt til å gjøre med brevet
det hun vilde. Hun pirket ved det og holdt det mot en tændt
lampe — nei. Hun kunde ha åpnet det med en bindingstikke,
en kunst hun ikke var helt uøvet i, men brevet hadde laksegl.
Så rev hun det op.
Om det med ett hadde ståt hest og vogn i hendes lille kontor
vilde hun ikke ha blit mere opskaket: melding om tyve tusen
mark som August altså hadde vundet i Hamburgs pengelotteri.
«Vor forbindelse i Hamburg — et renommeret agentfirma — til-
byr Dem gjennem os uten ophold og kontant utbetalt femten
tusen norske kroner for Deres gevinst, mot å deponere lodsed-
del det og det numer. Avskrift av det tyske tilbud vedlægges in
extenso —»
Joakim! skriker Pauline, Edevart! skriker hun.
Stort råd. Det var godt at August var på vei sørover, når han
var færdig med amtmanden vilde han sikkert. fare videre til
Trondhjem og kunde da selv ordne saken.
Edevart tidde.
Pauline vedblev at der så nu Joakim, det var ingen løgn av
August at han hadde utenlandske forretninger.
Forretninger? svarte Joakim. Sa du forretninger?
Hvad du vil kalde det! Jeg måtte bare ha nåd ham med et par
ord!
Joakim med påtat ordførermine: Ifølge hans siste vilje er jo
du enearving i boet.
Pauline vendte sig til Edevart: Hvad du tror, vil et telegram
træffe ham hos amtmanden?
Edevart måtte nu tilstå: Han for ikke til amtmanden.
Hvad slag!
Mellem os tre: han gik nordover. Det var vel så at han rømte.
Nyt råd. Nei så visste ikke Pauline frem eller tilbake og var
fortvilet. Joakim gav uttryk for litt mistro til agenterne i Trond-
hjem, til hele underet. — Nei Trondhjemshuset kjendte kjøp-
mand Pauline Andreasen godt av navn. — Om ikke Gabriel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
