Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
De årvisse tyske musikanter er kommet med nordgående kyst-
båt og er steget iland på ladestedet Segelfoss for å spille. Det
går nok, det pleier å gå, de får mat i husene og venlighet hos
alle, de er så velkomne. Og først og fremst går de jo ut til
Segelfoss gård og gods hvor de stiller sig op foran kjøkkenind-
gangen og spiller hele sin liste igjennem. De gjør det ikke for-
gjæves, ved det første støt i hornet kommer folk i vinduerne og
barnenæser mot ruterne, og skjøn Marna slår op et vindu og
sætter sig i karmen for å få fuldt utbytte. Men fru Julie hun
holder sig tilbake og vil så gjerne briste i gråt, slik virker det
på hende — Herregud for den elskelige fru Julie, hun er så let
rørt. Nede i kjøkkenet derimot der trår pikerne valsetakt hver
gang de går mellem komfyren og vasken, og om det så er gam-
melmoderen så vugger hun sandelig med hun også, endda hun
har et barnebarn på armen.
Og når de har spilt tilende så kommer den største lille
gutten ut med en konvolut med penger i, å sedler, de knusler
ikke på Segelfoss gård. Men hadde selve Gordon Tidemand
været tilstede vilde han ha avrundet gaven — opover, høit op.
Det vilde han ha været mand for.
Nu hilser musiken og tar hattene av og hilser, først til gutten,
den lille herren og siden til vinduerne oppe og nede, og den
unge sorthårede hornblåser kysser på fingeren op til skjøn
Marna, men hun næsten ikke smiler tilbake, den rolige skapning.
Hun skulde hat en ram elsker til å tænde et blus i sig, skulde
hun.
Så vandrer musiken ned til byen igjen og stiller sig op uten-
for postmesterens som næste station. Her er de vant til å få
tale tysk med fruen og få et par kroner pakket ind i papir og
kastet ned 1 bandeførerens hat.
En flok børn og unge mennesker har fulgt dem som et slæp,
det er jo også noget til oplevelse, horn, to fioliner og trækspil,
fire mand musik og eventyr —
Så spiller de. Og postmesterens frue og apoteker Holm står
og hører.
Har De en krone? spør hun. For jeg har bare en.
Jeg har to, svarer han.
Hun åpner vinduet, hattene flyr av, smil og gjenkjendelse:
Guten Tag, meine Herren! Guten Tag, gnådige Frau! Sent ute
iår, sier hun. Ja, nådige frue, en hel måned senere end ellers,
blev heftet i hjemlandet. Men nu akter vi å fare fort herefter og
komme til Hammerfest før die Hundstage.
Fruen sikter ned i hornblåserens hat, og endda hun er så nær-
synt kaster hun pengene — og træffer. Ja for han blev jo op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
