Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
det var jo å få familje. Morn kom riktignok ens erend for å
takke apotekeren, men kunde han la hende og de to mindste
gå igjen uten litt på tungen? Hvem kunde ha hjerte til det! Og
dagen efter kom også morn til hotellet i mattid, hun hadde
mistet et tørklæde, sa hun, og mente å ha glemt det efter sig her.
Åja, det var ikke let å ha fire små, morn kom ret ofte, og Holm
kunde ikke si hende op. Hotelverten spurte ham om det var
hans mening å gifte sig med enken.
Tilsist måtte han gå til forsorgen, som om han nu engang
hadde denne familje og ikke kunde forsørge den længer. Det
hjalp forsåvidt som enken virkelig fra nu av blev støttet —
knapt naturligvis, pinsomt karrig, men hun fik sine matsedler
og børnene slap å gå på bygden.
Puh! sa apoteker Holm.
Og imens gik musiken over byen. Føreren var så kjendt, han
syntes å huske fra år til år, stanset utenfor hotellet, stanset uten-
for apoteket, tok sine fæller med sig ut til sorenskrivergården
og prestegården, og på hjemveien gjestet han doktorgården —
allevegne vel mottat. Doktor Lund stod selv ute på trappen
med armen om sin kones liv og hørte på, og smågutterne var
også tilfældigvis hjemme og ikke ute på gale streker, de gik
efter sine egne sparepenger og samlet også ind fra forældrene
og pikerne, det blev til noget, og musiken takket overvældet.
Det kom et bræt ut med drikke og matvarer, efterpå blev det
musik igjen, og da den var slut blev det avsked. Pen avsked,
ikke for brå og ikke for langsom, dannet avsked, som før om
årene. Men nu var jo hornblåseren ute igjen. Den knekten så
nok hvad som var vakkert, selv var han med sort skinnende hår
og stærke øine. Men at han våget så meget! Jo han steg op to
trin på trappen, knælte mot det tredje og kysset fru Ester på
kjolen. Den vildstyring! Det var stort disciplinærbrudd, det
tredje og værste idag, føreren kaldte skarpt på ham, men han
gjorde sig færdig før han steg tilbake. Fruen forstod ikke noget
i begyndelsen, så blev hun stærkt rød i det vakre ansikt og lo
brydd. Auf Wiedersehen! ropte doktoren efter dem og lo han
også, kanske litt påtat.
Den galningen! sa fruen. Han har ikke været med før om
årene.
Men han kommer kanske igjen, sa doktoren.
Fruen så på ham. Jeg hadde da ikke nogen skyld i det, sa
hun og gik ind.
Doktoren gik efter. Hvad hadde du ikke skyld i? Tror du
jeg bryr mig om det? Er du gal!
Neinei, så er alt godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
