Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
a.
Avlukket var en farlig utvei og døren åpen en dumdristighet.
Men en åpen dør var kanske når alt kom til alt mindre mis-
tænkelig end en stængt. Desuten var det en god knirk i gulvet
i røkstuen om nogen kom. Å, men det kunde ikke gå, i frem-
tiden kunde det ikke gå. Vel? De måtte gjøre det anderledes.
Nu var de i en stor knipe, de hadde aldrig en tid for sig selv,
kunde ikke gå den samme vei over gårdsplassen uten at øine
fulgte dem fra et eller andet vindu. Alexander hadde kammers
sammen med Steffen gårdsgut, og gammelmoderens rum i ho-
vedbygningen hadde på den ene side børnenes rum, på den
andre Marnas. Det var netop ved en uheldig gjesting engang
i gammelmoderens rum at Alexander blev jaget op i tredje
etage og måtte hoppe ned.
Alt var bakvendt.
Avlukket med torv og lyng var let å komme til, bare å stige
ind i. Var de heldige kunde alt gå godt. Skyld på mig! sa Alex-
ander. Skyld på mig!
Og intet blev anderledes.
De blev gang på gang opskræmt uten at noget alvorlig hændte,
de var hjelpeløse og de var frække, de lot det drive.
Nu og da blev de kaldt på til et eller andet, gammelmoderen
til fru Julie eller børnene, Alexander til en liten tjeneste i
kjøkkenet, til å løfte noget tungt eller slå ihjæl en mus i ved-
kassen. De var så like i nærheten og lette å finde, kanske blev de
stundom forsætlig uroet. Nei det var ondt å være dem.
Der kom nu Altmulig og forlangte Alexander utlevert til det
avsluttende arbeide i garagen. Det de støpte lørdag har nu hat
to dagers tørk, de kunde gå videre.
Har ikke tid, svarte Alexander.
Det er nu så at vi skal støpe en garage til, sa Altmulig. Og
det må ske fort.
Du må gå, Otto, sa gammelmoderen.
De gjorde færdig hjemmegaragen på kort tid og flyttet red-
skaperne ned til forretningsbygningen i byen. Det var først
noget træverk å rive i den nye garagen, så å kulpe grunden, så
sætte op forskallinger og så endelig å støpe. Et stort arbeide,
Altmulig var her og der og alle steder, han vilde støpe en fin
garage, konsulatvåbenet var nu kommet og sat op som eneste
pryd på kontorveggen. Altmulig avgjorde med sig selv at han
vilde lægge stålpuss på sine garagevegger og inddele vegflat-
erne i felter. Det kunde til nød gjøres efter at bilen var sat ind.
Han fik tilskuere til sit arbeide, lediggjængere, ungdom. Re-
daktør Davidsen for Segelfoss Tidend kom og fik en prat med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
