Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Det gjør ikke jeg heller, sa han.
Nå. Men ser du, Altmulig, nu er det så med mig at jeg kan
ikke længer ha det på denne måten, han skal la mig være i fred.
Jeg kan ikke røke laks med ham mere, og da vet jeg ikke hvad
han Gordon vil gjøre. Om han vil sende ham væk. Det var det
bedste. Men hvem skal han ha istedet?
August får en rap tanke på Benjamin, men han vil ikke være
så verdslig med engang, ikke så snar til brød efter en andens
død, Benjamin kunde se til liljerne på marken —
Gammelmoderen vedblev, pint av alt hun sat inde med av
vanskeligheter: Det var retnu ikke så længe til laksfisket var for-
bydd for iår, hun mindtes ikke datoen før hun spurte ham —
hvad for slag, hun vilde aldeles ikke spørre ham om det, hun
vilde spørre sin egen søn. Det skulde hun mene! Men det var
ialfald ikke lang tid igjen, og om han Gordon kanske vilde
stanse straks, hvad trodde Altmulig om det? Men, sa den dyg-
tige Theodor på Bua sin kone, det var stor synd å stanse straks,
for det var godt fiske endnu, og jo mere det minket med laks
des bedre blev priserne. Så hun forstod det ikke. Og ikke kunde
hun snakke med Gordon om dette, nei hvorledes kunde hun
det, fortælle ham at hun ikke vilde røke laks mere og alt det,
Altmulig forstod nok at det var tidobbelt umulig, men nu måtte
han finde på en råd —
Ja, August hadde rådet aldeles oplagt, gammelmoderens van-
skeligheter var ingenting, han kunde utslette dem med et par
ord, hvis han måtte være så verdslig: Bry Dokker ikke med det!
sa han.
Hvorledes så?
Lat ham røke laksen alene!
Gammelmoderen: Det har jeg tænkt på, men. Jo det har jeg
nok tænkt på. Men så kommer det op, så kommer altsammen
op. At jeg ikke har været nødvendig nogen gang.
August blev mere og mere verdslig, inde i hans rappe hode
skinnet det med lys: Dokker var vel nødvendig nok sålænge han
ikke kunde det? Jeg spør bare. Men nu, Dokker har lært ham
op, så er det vel en anden forskjel?
Ja, sa hun. Jo, det er så.
Begge tænkte. Gammelmoderen ristet på hodet: Dersom han
bare finder sig i det.
Hvem? Han skal ikke vøre! Det er heller ikke en profession
for Dokker å stå i det hullet og røke laks. Konsulens egen
mor —
Bare jeg kom skikkelig fra det i overgangen!
He, jeg må bent le, fortryt ikke på det! Den første gangen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
