Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
siste gang var på Sumatra i 1903. Men ellers hadde han jo stuk-
ket hester for kolik både i sør og nord.
Gjærne mulig at den gamle altmuligmand hadde fusket i
dyrlægekunsten også, det var han troendes til. Men Alexander
han hadde lært den av sit gamle vandrende folk og drevet den
til feilfrihet og til under, han hadde ikke hørt om den av hvem-
somhelst.
Ja, sa August. Men han som lærte mig dette stikket det var
en stor og fuldblods mand i sit land. Han kjørte generalpræsi-
dentens vogn med fire for og hadde ellers å stelle femti hester.
Han stak for kolik til enhver tid.
Alexander tok sig for å eksaminere litt den gale skrythals:
Hvor vilde han stikke? Hvor langt frem og hvor langt bak?
Hvor høit op og hvor langt ned — punktet?
August overgav sig: Han mindtes ikke, det var så længe siden.
Men våken og vitelysten som han hadde været gjennem hele
sit liv var han også nu, han bad Alexander om heller å si ham
punktet.
Håhåhå! lo Alexander. Forat du kan få ødelægge hester? Du
tror det er bare å stikke i punktet, men har du set indi en hest
hvor du skal stikke for å træffe vinden? Og vet du hvor dypt
ind kniven skal gå? Hold kjeften din, dit skaldede spetakell
Men den flotte taterkunst må vel ha forekommet August
særlig attråværdig, han sa: Jeg kunde betale dig for det.
Du? Hvad har du å betale med? spurte Alexander.
Jeg venter nogen penger.
Snak ikke skit!.....
Men August fik opreisning på en anden kant, av selve chefen.
Gordon Tidemand var en vellært herre og konsul, han hadde
været på skole i flere utlande og kunde sprog og bokholderi,
men han måtte iblandt rådføre sig med sin flinke mor. Nu kom
han til hende med et telegram: Rikt sildfiske på Værø, flere
stæng. Nu måtte nøterne og jakten ut, det hastet —
Gammelmoderen stusset: Sild nu?
Så står det.
Ja men — hvem er denne Ellingsen?
Min agent, sa Gordon Tidemand. Jeg har mine agenter.
Morn: Vet du hvad du skal, du skal snakke med Altmulig om
dette.
Gordon Tidemand gik til August. Men nu var han blit for-
siktig ved morns holdning, han sa: Dette telegramet er vel
gjerne ikke noget å bry sig om?
August fik næseklemmen på og læste. Det forstår jeg ikke,
sa han.
10 — Hamsun: XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
