Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
været ute for så galne folk til å slås, vil Dokker se hvor de blør!
Det er ho Valborg de er efter, men ho Valborg vil ikke ha
noget med dem —
August drak igjen, drak fraværende og likesom uten mening
med det, men han syntes ikke fremmed for den kunst å tømme
en flaske. Han fulgte stadig med i slagsmålet og uttalte sig
ringeaktende om de optrædende: Se nu han Gustav, en mand
jeg har hat i arbeide i månedsvis, og så kan han ikke slå så de
dætter. Fy fan! sa August og spyttet. Han drak dypt og fravær-
ende og leverte ikke flasken tilbake. Nei men i alverden, der er
en som slår med luen. sin, slår i ansiktet! De er unger, skit-
unger! Det blev formeget for August, han drog halsen ned i
akslerne og gjorde sig kort, for så iveiret igjen og hylte. En tar
av sig skoen og slår med, skoen blir vridd fra ham, han får selv
en dunk av den over næsen, siden blir den borte. Hvad var slikt!
August måtte harmes, måtte hoppe og danse av arrigskap over
denne ynk. En sko gik tapt, hel
Han drak tankeløst videre, fik litt kulør i ansiktet, litt nyt
liv, og fulgte atter med i striden. Det blev bare sludder. Der
kom doktorens pokkers gutter bærende den tapte sko på en stav,
og August måtte se på denne vanærelse av et slagsmål. Han la
merke til at to av kamphanerne drog enig avsted med en pike,
men blev uenige om hende allikevel og begyndte å slås sig
imellem. Det tegnet ikke så dårlig efter Augusts skjøn, det var
svært sinte karer, den ene fik et øre næsten avrevet og endda
kjæmpet han. Men det kom snart flere til, og igjen blev det
bare en mølje av gale mennesker. Valborg hadde sit parti, hun
var ikke borte, ved godt høve gav hun selv et slag ut, ellers
mæglet hun med rop og godsnak skiftevis og truet forresten
med å gå fra dem. Hun så merkelig pen og frisk ut efter nattens
kalas, og hendes grøn- og rødrutede kjole var fin endda.
De begyndte å slå med nøkler og sten i hænderne, det monnet
noget mere, det kom mere blod? En tok op en flaske av lommen.
Hvad for noget, jamret August, står han og skvætter brændevin
i øinene på de andre, istedet for å slå med flasken, slå i svimel
Å, han skammet sig, han vilde ikke se mere —
Et samlet skrik lydde. De har kniv oppel forklarer Jørn
Mathildesen. Hvor — hvem —? August rænder flere skridt
imot dem, huker sig ned og kikker, hopper iveiret igjen og ro-
per hurra. Hvad — hvad står han der for med en diger kniv?
Det er Olsen, namdølingen. He, han er kostelig og søtaktig, vil
han ikke stikke? Hvad satan skal han så med kniv? Der gik han
mist av en god chance, ho, ind i brede kroppen og færdig med
ham! August blir desperat over namdølingen som er en for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
