Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
banken og var lærer og sånt, så holdt han sig ørlite til mig og
hadde tillit til mig. Ta disse pengene, sa han, og sæt dem ind
for mig, så slipper jeg! Da jeg vilde gi ham kvittering sa han
det var unødvendig, men jeg gav ham begge ganger kvittering
på et papir, for dette var såvidt store summer. Ellers, når det
gvar små summer, da skrev jeg ikke kvittering. Folk kunde le-
vere mig penger ved kirken eller ved andre tilfælder ute, det
kunde være renter og avdrag på små lån i banken, og da noterte
jeg bare med blyant: Mundtlig kvittering. Således gjorde vi det
dengang, og aldrig hørte jeg en klage fra nogen, tvertimot,
bygdefolket takket mig for det.
Konsulen: Men jeg forstår ikke hvorfor ikke min far selv gik
til banken med pengene. For ham, som bodde her, var det jo
ikke flere skridtene.
Ja, svarte Johnsen litt brydd, ja omforlatelse at jeg sier det,
men det var så konstig med far Deres, han var næsten så ørlite
grom av sig medkvart. Han vilde vel vise hele formandskapet
hvad for penger og middel han balet med, istedet for å gå til
banken i al stilhet. Omforlatelse, men det var ikke bare mig
som hadde den opfatning.
Det er en meget god forklaring, sa Gordon Tidemand, og jeg
takker Dem hjertelig for alle Deres oplysninger. Jeg vet ikke
om det blir bruk for det, men skulde tilfældet være så beder jeg
om å få regne med Deres vidnemål.
Johnsen svarte: Nårsomhelst! Det skal ikke feile!
Konsulen sendte visergutten med følgende brev til sakfø-
reren:
Jeg har ventet igår og idag å se hr. bankchefen på mit
kontor. Det vil avhænge av Deres forklaring og undskyldning
hvad jeg videre foretar mig. Ærbødigst.
Bankchefen lot ikke høre fra sig den første timen. Så ringte
han i telefonen: Om ikke kontokuranten var mottat? Om det
ikke var forklaring nok at de gamle feilposteringer skyldtes
hans forgjænger? Og hvad mere som skulde forklares? Han var
å træffe i banken til klokken 2.
Se, se, han var å træffel Konsulen sa ikke et ord. Han hængte
røret på.
Det var ikke meget rimelig at den gode Pettersen lot være å
komme, og konsulen vilde indrette sig derefter. Han aktet ikke
å byde ham en stol, nei, for han selv vilde stige ned fra sin
høie skrue og stå. Men hvad om manden allikevel uten videre
tok en stol og satte sig? Han var istand til det — istand til å
gjøre undskyldning sittende på en stol!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
