Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
klappet. Hun snudde sig og reiste hånden litt iveiret, så blev
det stille. De ventet på noget, og det kom: en sang utover
vidden, fra en koll utover vidden, en sang uten tekst, ikke et
ord, men en fonn av vellyd — Gina soet buskapen hjem.
De forstod det i salen som om det var slutnumret. De klap-
pet nu også, reiste sig for å gå, men klappet. Nogen blev stående
ved utgangen en stund og tale sammen.
Vendt og apotekeren hadde et opgjør, og sandelig, det kunde
ha utartet til noget av hvert, men når alt kom til alt var de jo
venner og bergensere og blev forlikte.
Vendt talte i begyndelsen venlig til apotekeren: Hør her,
det er ikke for å skryte av mig selv, det er det sandelig ikke, men
efter den lykke jeg gjorde vil jeg gjerne fraråde dig — jeg
mener, når nu Gina har sunget så indser jeg ikke at du —
Holm dypt såret, ja krænket til overmål: Jeg skjønner hvor
du vil hen, Vendt, du vil forpurre mit stykke.
Nei, kjære dig, ta det ikke slik!
Ti bare stille, jeg har skjønt det hele tiden. Jeg hadde nu
dette lille numer: en strykekvintet og cembalo, men du kunde
ikke unde mig det, du var ræd for å falde igjennem selv —
Hæ? sprak det ut av Vendt.
Jo det sier jeg rent ut. Du misundte mig den voldsomme
applausen og alle bravoropene som du ikke fik.
Vendt lamslåt: Har De hørt på maken, fru Hagen!
Fru Hagen er gåt, sa apotekeren.
Nå. Men spillemanden står jo der, og han vet også hvor
hyldet jeg blev. Det var mange som reiste sig og klappet.
Ja men end til mig! utbrøt Holm. Det var ikke et tørt øie
i salen, og de vilde ikke la mig gå. Men du har ikke tanke for
andre end dig selv.
Vendt gik træt: Nu kan det være nok, jeg vil la publikum
dømme os imellem. Det var min mening å skåne dig, men
gå nu bare ind og møt din skjæbne!
Nu? sa Holm fræsende. Nei nu synger Gina, og efter hende
er det slut.
Slut? spurte Vendt. Hvorfor det? Han tok en liten sangbok
op av kjolelommen og sa: Jeg har mere!
Tviler jeg ikke på. Jeg hadde også litt men —
Vendt: Jaja, lat os nu se!
Nei det var ikke mere å se efter, Holm var knust, han sløifet
sit numer.
Dette rørte Vendt: Det er i det hele tat ingenting som er
slut, og jeg akter å gi dig opreisning. Du og jeg går ind i kor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
