Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Jeg har hilsing til hende fra forældrene. Og så skulle jeg ha
hørt en præken her før jeg for hjem. De sier her er sån staut prest.
Ja det mankerer ikke.
Har du hørt ham præke?
Hver søndag. Hvad du tar mig for!
Men jeg skal nu først og fremst til sorenskriveren og utrette
erende mit og få kvittering. De var nu skröt, men jeg får ikke
tid til å vente her til søndags på prækenen. Så farer båten ifra
mig.
Gid du alt var reist igjen! tænkte vel August. Jo før hun
reiste des før kunde han uten skam gå og motta en viss bankbok.
Hvad som haster med dig, sa han, kan du ikke slå dig ned til
næste nordgående? Du har da ingen som roper på dig hjemme.
Hun brydde sig fremdeles ikke om det han sa, hans ord var
luft. Ja nu må du hilse så megen tak fra mig, sa hun og tok
kåpen på igjen. Jeg skal ikke glemme en sån traktering jeg fik,
fremmed menneske som jeg er og alt ihop. Det er da næsten som
jeg vil kalde et paradis å komme hit. Vet du, da jeg gik av
båten igår så traf jeg apotekeren på kaien, og jeg hadde aldrig
set ham før, men han vilde bære matkurven min. Jeg kan ikke
nedlægge det.
Ja apotekeren han er en gjæv mand. Jeg kjender ham godt.
Og likeens med verten i hotellet at han vil mig bare vel. Da
jeg spurte hvad han skulde ha for rummet så sa han at det var
ikke stort å ta noget for. Men det vilde jeg ikke, for han skal
nu ikke tro at jeg trænger om sælbot. Men nok er det at folk
her på Segelfoss har været utmerket æraktige imot mig. Jeg har
mot å vite hvad klokken din er, hvis at den går?
Går? Jeg som har så mange folk under mig og må passe tiden
på minuttet! Han tar uret sit ned fra væggen og sier hvad
klokken er.
Så må jeg gå, sa hun, for jeg skrev til sorenskriveren at jeg
kom i formiddag. Ja ho Ane Maria hans Karolus hende mindes
du vel? Hun er nu gammel og mæt av dager, men hun er da
et spetakel så rørig og fuld av kommers endda. Det kommer av
at hun aldrig har været syk, hun og jeg vi er aldrig syke, derfor
holder vi os friske og ældes ikke, men det var nu allikevel
navnkundig at du kjendte mig igjen da jeg kom ind her.
Det var ikke så rart, for du er ikke en dag ældre end du var.
Men ellers så er det vel ikke flere du mindes, sa hun og tænkte
over. Men som sagt, den fabriken din den er det ingen råd med,
og det skal jeg forklare sorenskriveren. Minders at en engelsk-
mand kommer og kjøper den. Ja det tror du ikke, men det
kom en engelskmand det ene året og kjøpte et hus. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
