Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Lolla smilte: I så måte er De selv ung nok til å fjase det som
fjases skal her på fyret.
Han så op og ned på hende, så om mennesket stod og skjem-
tet: Hverken du eller foreldrene dine var født da jeg alt var
gift mand, sa han rummelig.
Rart å tænke på! syntes Lolla. Men jeg husker godt når De
kom hjem med den store barken Deres — hvad var det nu den
hette?
«Lina». Ja det var en fin skute.
Jeg stod og så når De kom, og så rodde jeg ombord. De husker
vel ikke det?
Det kom så mange ombord. Jo det foresvæver mig —
Jeg var bare en ørliten jentunge, men jeg syntes De var en
sån pen mand.
Det var pokker!
Ja De kan tro vi jentunger er ikke store før vi kjender det
å os.
P Nei det hører jeg.
Så jeg er altså på en måte gammelkjæresten Deres.
Hahaha! lo den gamle skipper overbærende med ungdommen.
Det var virkelig en tid efter at Abel var reist og alt igjen var
i gjenge at gamle Brodersen gik som i funderinger. Det var tri-
velig med en ung kvinde på holmen, han stusset sit grå skjeg og
greide hårstråene over månen, han hadde piken ofte oppe i
tårnet og snakket med hende og gjorde kortkunster til hende,
han var i godt humør over at det gik så lite kaffe og smør. Dyg-
tig menneske den Lolla. Siden hun lærte kunsten med motor-
sjekten tok hun riktignok ofte turer til byen og brukte endel
olje, men på den anden side høvde det godt at hun var borte og
ikke skramlet med noget når han skulde få sin søvn om dagen.
Alt i alt var det et held at han hadde fåt hende til sig.
Kurmakeriet blev det ikke større med. Nei han var vissen.
Han flottet sig en stund med tyk kjæde på vesten og skafte-
støvler med lakeret krave, så han igjen kunde være litt mere
kaptein end fyrvokter, men det varte ikke, han var ugjenkalde-
lig vissen. Da sneen gik og sevjen steg op i buskene på holmen
og våren kom i menneskene, da gik det så motsat med gamle
Brodersen at han kjendte sig ældre og tørrere end nogensinde.
Litt influensa hadde han vel hat sist på vinteren, og han fik
ikke så ofte kokfisk som i Abels tid, så det var ikke længer så
trivelig. Lolla brydde seg heller ikke med å oplive ham mere og
gjøre ham ung igjen efter hendes meget friske begyndelse i
høst, nu hadde hun hørt hans prat og set hans kortkunster —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
