Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
færdig. Lolla brukte absolut formeget olje til sjekten. Han måtte
si ifra.
Du er så ofte i byen, Lolla. Det er ikke for det at du forsømmer
arbeidet dit, det sier jeg ikke, men det går jo endel olje.
Ja, sa Lolla også. Men hvad skal jeg ta mig til? Sitte her på
holmen med en gammel mand og ikke røre et lem.
: Han kunde ikke fare op og vise hende bort, han var nødt til å
tåle sandheten. Han vilde prøve å underholde hende litt, det
vilde han virkelig. Kom hit ind i stuen, Lolla, her er mange for-
underlige ting fra fremmed land! Han var rørende opråd og be-
gyndte å vise frem sine snurrepiperier, forklarte hvor de var fra
i verden, hvad år han hadde fåt fat i dem, hvad de hadde
kostet. Det var værdiløst kram, samlet helt fra hans første
matrosdager, buer og piler, konkylier, en liten buddhafigur av
bly, et skrin med skjæl på, et stort billede av barken «Lina»
malet i Neapel. Han forærte hende en silkeklut fra China. Han
foldet den pent sammen og dvælet ved den før han rakte den
frem.
Hun spurte: Hvad skal jeg med den?
Det er silke. Du skal få den til givendes.
Ja tak. Jeg kan falde den til et lite tørklæde om halsen.
Ja det kan du. Den er fra China. Jeg mindes ikke hvad jeg gav
for den, men du skal få den.
Men samlingen i stuen var snart gjennemgåt, og så kunde
han ikke underholde hende længer. Det var klart at hun var for
ung i hans hus, ungdommen er fordringsfuld nu for tiden. Og
ikke kunde han skilles fra hende heller efter så kort tjeneste
og være en mand som folk ikke stoppet hos. Han var den høist
aktværdige kaptein og fyrvokter Brodersen med et par bank-
bøker og godt lov av alle.
Det var kommet brev fra Abel, han var blit avmønstret i Syd-
ney og gik nu på en sjømandsskole, skrev han. Sandelig en
strævsom gut, han vilde opover i livet og bli noget, farn var kry
av ham og fortalte om ham når han var i byen at nu var han
på sjømandsskole. Ja Abel vil drive det vidt, svarte folk. Han
kan bli byens lys, her er ikke andre, sa de.
Han drev det ialfald ikke til noget i Sydney. Det næste brev
var fra New Zealand, fra Wellington, hvor han var i maskinist-
lære. Det var ikke det dårligste han kunde slå ind på, og farn
satte atter stort håp til ham. Det var nu så med Abel at han
hadde det merkelige håndlag, de myke fingrer som kunde bøies
helt bakover. Han gjorde et messingskrin med dobbelt bund, og
det hadde i det hele tat ikke nøkkelhul men sprang op ved trol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
