Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
gen som sat hos hende og snakket med hende. Hun blev løst
da de var kommet i stille vand indenfor fyret, og Klara gik nu
omkring og så mot land fra rækken. De store, milde øine blev
fulde av syner.
Klara gik iland, og et andet menneske kom stormende om-
bord, tolder Robertsen. Han lette efter nogen oppé og nede, lette
sig ind i salongen. Der gik trisa og puslet med noget.
Hvor er Abel?
Abel?
Ja hvor er Abel, spør jeg?
Trisa svarte ikke, puslet bare med sit.
Gjeit! fræste Robertsen og stormet videre.
Han fandt Abel i kapteinens lugar naturligvis, Abel var hos
sig selv. Det kunde Robertsen ha skjønt, men han var så op-
hisset. Han raset og skalv, skrek: Abel skulde få angre på det,
skulde få svi for det! Uhørt ondskap å sende politiet på en mand
som ikke hadde gjort noget. Men bare vent, det skulde bli moro
for nogen hver, Lolla var alt meldt, han vilde melde hele famil-
jen, far hendes hadde fåt barn med tjenestepiken før han rømte.
Og Abel skulde få ta i sig igjen altsammen. Forhøre en offentlig
mand, en statens mand, uhørt —
Clemens vilde ikke gå iland før han hadde fristet Lolla endda
engang med de nye bøkerne, hun måtte endelig komme en dag
og låne alt hun vilde. Lolla takket pent og undskyldte sig med
at hun selv fik læst så lite ombord, men tænk om kapteinen for
en gangs skyld vilde ta og læse en bok! Det gjorde han ikke, han
læste bare i almanaken, studerte almanaken. Nei hun forstod
ikke hvorledes han var! Hvad indtryk hadde nu Clemens i grun-
den fåt av kapteinen?
Jaja, svarte Clemens, hun kunde nu ha bøkerne i erindring
hvis hun gik forbi —
XXI
Han går ikke langfredag. Det er en stor helligdag, og da går
han ikke nei. Men se, nu ligger just kystbåten her, alle kyst-
båter går langfredag og alle dager, ingen undtat. Det er da noget
andet end en melkebåt som ligger over om helligdagene.
I sin uro og arbeidsløshet står Abel og ser over på kystbåten
og ønsker sig dit. Bare ved tanken får han vel et blaf, en glæde
springer ut i ham som en blomst. Han roper til styrmanden som
sitter ved maskinen og røker: Har han ringt? Styrmanden sier
kanske noget tilbake, men ikke så det høres. Abel haster over
til ham og spør som om noget gjelder: Har han ringt? — Første
gang, svarer styrmanden — og der ringer han anden gang! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
