Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
ett mål mat om dagen, siden slikker jeg solskin. Hvorfor skal
vi bli noget? Det blir alle de andre og er allikevel ikke lykke-
ligere. De har hat strævet med å komme op, men de må se sig
om efter lønnen. Deres ro er borte, deres nerver tyndslitte,
nogen drikker for å greie sig og blir bare værre, de skal til hver
tid gå på høie hæler, jeg som bor i en sjå ynker dem.
Jeg har aldrig hørt dig så veltalende!
Abel smiler: Jeg har nu hat adskillige år å tænke ut min
tale i.
Det værste er næsten at du smiler til det. Du må vel ind-
rømme at det er et fald fra din stilling på «Spurven» til dit liv
i det skuret. En nedværdigelse.
Sån må jo du se det.
Når blev du slik?
Slik? Du mener når jeg begyndte å modnes? Det er længe
siden. Det begyndte i barndommen. Jeg var så uten alle chancer,
og så begyndte det. Så blev jeg rotløs i fremmede land, og det
modnet mig. Så blev jeg gift med Angele, og det frigjorde mig
helt Gudskelov. Jeg har det godt. Lat os nu høre litt om dig!
Nei om mig? Jeg vilde falde igjennem! Kan du skjønne at
det parret derborte ikke går sin vei?
Lat dem sitte!
De vet visst meget godt hvem jeg er, og du er jo også pent
klædt, så de skulde vise aktelse for os.
Abel smiler: Skal vi gå?
Nei. Det er ikke vi som skal gå. Hvad var det vi snakket om?
Modnes, sier du. Ett mål mat om dagen — Gud fri mig! Det er
jo ingen tvil om at du sliter ondt, og når du vil leve slik så er
det vel fordi du mangler vilje til nogetsomhelst.
Hvad om det er en evne, Olga?
Hun stusset: En evne? Du er blit så overstadig flink til å
snakke at jeg har ikke hørt slikt. En evne? Det er kanske
ret nok det du sier, og det kunde være det samme med alt bare
det ikke var du, Abel, som gik i hundene.
Det høres rart ut for dig, sa han, men når jeg sitter i solen
så trænger jeg ikke stort mat. Jeg har set i troperne hvorledes
de lever der fra dag til dag, fra hånd til mund, lever av næsten
ingenting og av solskin. Millioner lever slik. Der er det ikke
noget som heter å komme op, de tænker ikke i penger og leve-
brød og indbo, deres liv er enkelt, de bruker blomster til smyk-
ker. Det var så pent for øinene å se på dem, så godt til øinene.
Vi seilte ut til øerne og slog os til, vi hadde ikke noget i lom-
merne som de trængte, de vilde ikke kjøpe noget av os, og de
tigget ikke. Vi gik op i landet, der danset de og lo, de var ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
