Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
lige og gav os frukt, de var vakre og brune, næsten uten klær.
Vi var der to nætter —
Ikke dager? Du regner i nætter.
Jo vi var der dager også —
Ja, ja, Ja Ja, sa hun utålmodig. Hør, Abel, du har set i ni
dager efter mig, sa du. Jeg har ventet i et år på dig. Ja indbild
dig nu ikke — men du er den eneste jeg kan snakke med. Jeg
kan snakke alt jeg vil med dig. Nei Herre Gud og Fader, ut-
brøt hun, om jeg kunde få dig til å indse din egen velfærd! Du
har vel ingen penger nu?
Jo jeg er ikke fri.
Jeg skylder dig endda tusen kroner. Det er sørgelig —
Nei det skal du ikke tænke på.
Sparer du aldrig sammen litt?
Nei, sa han.
Ja men så har du jo ikke noget til siden. Du arvet jo, du kunde
ha været stor mand iblandt os nu hvis du hadde holdt på det.
Og så kunde jeg ha fåt den turen med dig.
Far min sparte ja. Jeg spredte min part av det straks, Lolla
var flinkere, hun satte sin part i aktier. Så tapte hun aktierne.
Nu er vi begge like blanke. Nei jeg sparer ikke.
Det var et tilfælde med aktierne. Du bryr dig ikke om å ha
noget, å eie. Jeg kunde ikke tænke mig å leve uten å ha noget,
jeg kan virkelig ikke gå for lut og koldt vand. Jeg vil kunne
ønske mig ting og få dem.
Jeg ønsker mig ingen ting.
Det er nu så at du ikke har nogen å spare til —
Men det har du?
Nei. Lat være å bite! Du har altså ingen å spare til, du er
alene, det har forkvaklet dig. Jeg sparer da litt så jeg har til
siden.... nei det gjør jeg forresten ikke, jeg skylder tvertimot,
Herregud, jeg kan ikke snakke med dig.... Det er da det na-
turlige for alle å spare litt og ikke sætte alt til.
Ja det er så. Det gjelder for os alle å få meget ut av denne
verden, å pine mest mulig ut av den, stirre efter mere — og så dø!
Uf, du er uhyggelig!
Ja men kjære hvad fører det til, Olga, å pe i lader? Har
du ikke set hvorledes det går: børnene eller børnebørnene strør
det jo ut igjen og jevner det utover. Så begynder deres børn
påny å samle. Finder du det ikke litt tåpelig? Jeg synes ikke det
er noget å la mig høre at jeg ikke sparer ihop.
Det er opdrift du mangler, sa hun og nikket.
Nu må du fortælle litt om dig selv, Olga.
Du er abnorm, det er det du er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
