Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Jeg —
Da hun så ind i hans ansikt blev hun ræd og slog om: Nei
jeg mente ikke — naturligvis ikke —
Det var han som skjøt hende.
Stilhet.
Javel. Jo. Men så gjorde du vel noget med ham igjen?
Ja. Det vil si, jeg forsømte det. Det blev slik forstyrrelse, hun
lå jo der og var død. Så glemte jeg til det var forsent å skyte
ham også.
Ham også. Han merket sin forsnakkelse og flækket læberne op
til en gjeip, alle tænderne vistes, det var et dyr.
Men så traf du ham vel siden? spurte hun for ikke å la sig
merke.
Nei desværre, han kom ikke ut av fængslet mere. Vi prøvet
nogen av os å få ham ut, og jeg sendte litt penger herfra, men
det var visst næsten ingenting, så han slap ikke ut. Jeg har i
alle disse år og dager drasset med mig revolveren min, jeg
har ventet på ham, han kunde komme både der og her, og han
skulde ha en chance når han kom, det vilde bli skyting. Men nu
er ikke revolveren til noget mere. Vil du se den? spurte han
og reiste sig fort fra sengen.
Nei! skrek hun efter ham. Nei, hører du!
Den lå i et par fine hoser,’stelt så pent med, kjælet for. Han
åndet på den nu også og strøk den.
Olga: Hvorfor er den ikke til noget mere?
Lawrence er død. De hadde tat livet av ham for mange år
siden da jeg kom over ifjor.
Tilpass! sa Olga.
Ånei jeg vet ikke, svarte han, Lawrence var så uhyre real
også. Men han kom jo og ødela noget for mig. Jeg må gå og
tænke på det. Det var dobbeltmord: min kone og barnet. Så
blev det tre liv med hans.
Ja tre liv!
Jeg vet ikke hvorfor jeg tok revolveren med mig nu igjen.
Vil du ha den?
Nei Gud fri mig! Nei nu må du bare få mig ut herfra. Det
mørkner.
XX VII
Ellers kom det ingen til ham i sjåen, bare Lili som kom ofte
og var en stund og gik igjen. Hun var trofast når hun først
begyndte. Alex, hendes mand, var atter blit sløv og gjætte hende
ikke op, Lili var ikke sløv, hun var flink og våken og galen.
Siden Lollas dager fik Abel byens nyt av Lili.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
