Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Ingeborg (ser uforstående på hende, tar kurven og går
bakveien ind i huset).
Fruen (efter hende). Ja, min mand skal ikke vite hvor du
har været henne, forstår du.
Kareno (tilbake med bøker, papirer og skrivesaker). Hvor
er Ingeborg?
Fruen. Savner du hende?
Kareno. Jeg vilde bare be hende ha min lampe i orden til
iaften. Den var ikke fyldt, så jeg.
Fruen. Kunde du ikke betro mig såpas?
Kareno. Kjære, snille dig, hvis du vil gjøre det så er det
nu det allerbedste. Så blir ingen av mine papirer flyttet heller.
Fruen. Det er virkelig så besynderlig at du først og fremst
spør efter Ingeborg. Du spør nok aldrig efter mig når jeg er
borte. |
Kareno. Hvad? Gjør jeg ikke det (smiler). Har du hørt på
maken!
Fruen. Nei, jeg har fåt det indtryk.
Kareno. Du er jo heller aldrig borte du. Du er i stuen eller
i kjøkkenet og jeg kan finde dig der. Dig vet jeg hvor jeg har.
Fruen. Å, det skulde du ikke være så sikker på.
Kareno. Hvad sier du? Skal jeg ikke være så sikker på hvor
jeg har dig?
Fruen (slår om, smiler tvungent). Nei.
Kareno (ler). Nå, jaså, du vil begynde på en ganske anden
måte nu? Bli vidtløftig? Være både her og der?
Fruen (tier).
Kareno (mens han brer sine papirer ut på bordet). Jaså
da, Elina, du tænker på det du. Jeg tænker på mit arbeide jeg
(varmt). Å jeg skal skrive et stolt kapitel idag (tænder sin
snadde og tar pennen). (Havegrinden høres.)
Kareno. Uf. Se efter hvem det er, Elina.
Fruen. En fremmed herre.
(Professor Gylling, 60 år, grålokket, med stor grå filt-
hat, tyk spaserstok og lorgnet i en snor på brystet, langsomt
ind i haven. Han stanser og ser op mot verandadøren, men får
øie på Kareno og fruen og kommer bortimot bordet.)
Kareno (reiser sig). Professor....
Fruen (sagte). Hvem er det, Ivar?
Kareno (svarer ikke).
Fruen. Hvem er det, hører du? Uf, du er utålelig.
Professoren (hilser). Goddag, bedste Kareno. Undskyld
at jeg sån uten videre (hilser også til fruen som trækker sig til-
bake og senere ses å bli stående i verandadøren, påhørende sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
