Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
jeg må arbeide (går tankefuld opover haven, vender om). Men
hvis jeg nu ikke får forskud, hvorlænge kan vi da holde dette
gående? Har vi mat?
Fruen (som har tat den lille kurv og. vil følge med). En
tid (sætter kurven ned igjen).
Kareno. Ja, har vi det? (med håp). Ser du, Elina, han
gav mig ikke uttrykkelig noget løfte. Bring mig manuskriptet,
sa han. Men han sa det i en viss lovende tone. Aldeles ikke av-
færdigende. Nu går jeg med manuskriptet imorgen! Men den
eksekutionen!
Fruen (mumler noget).
Kareno. Hvad?
Fruen. Nei, ingenting. Jeg tør så ikke si det allikevel.
Kareno. Nei, hvis du vilde henvise mig til dine forældre
igjen så gjør ikke det.
Fruen. De var nu de nærmeste å henvende sig til, skulde
man synes.
Kareno. Har jeg ikke sagt dig det tusen ganger! De vil
hjælpe mot gjengjæld, de vil føre mig op i noget, og jeg kan
ikke være dem til vilje. De er rike og gudfrygtige bønder, de
forstår mig ikke (fruen tier. Kareno tar hendes arm, ser på
hende. De begynder å gå sagte, vender om).
Fruen. Jeg har nu aldrig hørt før at man ikke kunde motta
hjælp når man trængte den.
Kareno (slipper hendes arm, stanser, indtrængende). Man
skal ikke få bugt med mig, Elina, ingen skal få bugt med
mig. Det er en liten seig races blod i mig, skal jeg si dig, jeg er
ikke herfra landet, min stamfar var lap, jeg heter Ivar Kareno.
(Kort pause.)
Fruen. Og eksekutionen?
Kareno. Ja eksekutionen! (gjør et rykk, da havedøren åpnes
og slåes i). Uf, hvad er nu det?
Ingeborg (hurtig ind).
Kareno (lettet). Det er bare Ingeborg!
Fruen (med et mistæenksomt blik). Ja, lat det være Inge-
borg, vel. Jeg skjønner ikke hvad det er å stråle over.
Ingeborg (forundret). Jeg har været et ærend for fruen.
Kareno. Har du det, Ingeborg (ind verandadøren).
Fruen. Skulde han komme?
Ingeborg. Ja, imorgen engang, sa han.
Fruen. Godt.
Ingeborg (vil gå).
Fruen. Kan du ikke like så godt ta med dig denne kurven
også? Du ser ingenting. Gud vet hvem du har dine øine efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
