Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Professoren. Ja, kjære Kareno, dette være sagt sån i al
almindelighet. Det vil komme en dag da De skal sande mine
ord. I filosofien gjælder det fremfor alt ikke å si åndrikheter;
men hvad filosofien bestemt forbyr, det er uartigheter, Hold op
med disse avhandlinger, Kareno. Jeg råder Defn.til å vente med
disse ting og la dem klarne sig hos Dem. Med alderen kommer
visdommen. ’
Kareno. Jeg mente bare at hvis man ikke sa slikt noget i
ungdommen så blev det aldrig sagt.
Professoren. Ikke det?
Kareno. Nei, for så kom alderen, de halvhundrede år, de
mange hensyn, den ældres synsmåte ....
Professoren. Så lat det være usagt (ler). Så lat det bare
simpelthen være usagt. Verden står nok allikevel (leter i lom-
men). Jeg noterte mig forresten noget av Deres.... av Deres
+++. Det skal interessere mig å vite om De virkelig har skrevet
dette i fuldt alvor (trækker nogen papirer op). Her er det
(leter efter sin lorgnet). De harcellerer englænderne for deres
humanisme, deres «såkaldte humanisme», som De kalder det.
De påtaler nutidens arbeidervenlighet og finder den absurd
(læser). I sammenhæng hermed... (leter atter efter sin lorg-
net). Jeg hadde en.... Jeg skulde nu vel aldrig ha mistet
min....
Kareno. Lorgnetten? Her. Værsågod (finder lorgnetten på
professorens bryst).
Professoren. Ah. Tak, tak (læser). I sammenhæng her-
med bør en anden foreteelse nævnes: den moderne arbeider-
venlighet som i vore dage har avløst den i visse lande grasser-
ende bondekultus i midten av århundredet. Ingen regjering,
intet parlament, ingen avis forsømmer å .... Nå (hopper over).
Og vor egen liberale professor Gylling har sat mange kræfter
og meget talent ind på å forfægte arbeidernes sak (hopper
over). Arbeiderne er ikke alene gåt av bruk som drivkraft, men
deres stilling som uundværlig menneskekaste er ophævet. Hvad
gjør regjeringer, parlamenter og aviser da? ( hopper over). Nei,
her er det (hæver stemmen). Dengang de var slaver — det er
fremdeles arbeiderne det gjælder og De kalder dem slaver —
dengang de var slaver gjorde de sin gjærning, de arbeidet. Nu
arbeider i deres sted maskiner i damp, i elektricitet, i vand, i
vind, og arbeiderne blir derved mere og mere en overflødig
race på jorden. Av slaven er det blit arbeider, av arbeideren
parasit, fra nu av uten mission længer i verdens liv. Og disse
folk som endog har tapt sin position som nødvendige mennes-
ker, bestræber atpå kjøpet staterne sig for å ophøie til politisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
