Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Fruen (smiler). Ellers?
Kareno. Det sier jeg ikke.
Fruen. Ellers?
Kareno. Ellers får jeg ikke bestilt noget, kan du begripe.
Fruen. Nu er det snart mørkt, Ivar.
Kareno. Nei, det er to timer til det blir mørkt.
Fruen. Og koldt begynder det å bli også.
Kareno (svarer ikke, begynder å ordne papirer).
Fruen. Du Ivar? Skal jeg altså fylde lampen din, jeg da?
Kareno. Ja, tak.
Fruen. Og ikke røre nogen av dine papirer?
Kareno. Nei. Men hvorfor går du ikke, Elina? Jeg har
aldrig set så galt (fører hende bortimot trappen). Så slip nu
(gjør sig fri og kommer tilbake til bordet).
Fruen (fra verandaen). Jeg kommer til å røre dine papirer,
Ivar.
Kareno (blader i manuskriptet, svarer ikke).
Fruen. Jeg vil rote i dem rigtig ordentlig også; for nu har
jeg fåt slik lyst til det (ler). Kom bare ind til mig om litt og
se at jeg gjør det (ind, lukker døren).
Kareno (tænder sin snadde, sætter sig, tar pennen, falder
i tanker. Gjør et slag opover grusgangen, sætter sig igjen, læser
gjentagne ganger i manuskriptet, skriver noget).
Fruen (fra verandadøren). Kollega! (ler). Hør du, kollega,
jeg er uskikkelig herinde.
Kareno (kaver mot hende med hånden).
Fruen (går ind).
Kareno (reiser sig brat). Nei (gjør atter et slag opover
grusgangen). Nei, sier jeg.
Fruen (fra verandadøren, stille og ømt). Ivar? Jeg vilde
bare si at jeg ikke har gjort noget galt herinde.
Kareno (uten å se op). Hvad? (går hastig bort til bordet
og stryker ut hvad han har skrevet).
Fruen. Men jeg vilde bare så gjærne være hos dig.
Kareno (ser op, roper). Elina! Det går ikke med den revi-
sionen, naturligvis.
Fruen (ned fra verandaen). Hvad er det som ikke går?
Kareno. Revisionen. Han kunde nu heller ikke mene det,
professoren.
Fruen. Men Ivar, nu sa du jo netop at det skulde ikke
mangle dig god vilje?
Kareno. Tror du ikke jeg sat der og tænkte på det! Det
måtte kunne la sig gjøre, tænkte jeg. Og jeg glædet mig over
at det kanske kunde la sig gjøre, for så var vi frelste. Så skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
