Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Fruen (efter et blik på Kareno). Det dér betydde visst noget.
Kareno (til Jerven). Det er jo en ung dame, fru Gylling?
Jerven. Å, i trediveårsalderen. Hun går i reformdragt. Jeg
sa til hende at den kjolen var styg, jeg. Vet du hvad hun svarte?
(hærmer). Jeg klær mig ikke for å .... Nei, hvorledes fan var
det nu?
Fruen. Fy, Jerven, ikke bande!
Jerven(hærmer). Jeg klær mig ikke for å behage mændene,
men for å forarge kvinderne.... Synes du ikke du ser hende?
Fruen (med et utrop). Gud! Dere skulde vel ikke ville ha
kaffe? (da ingen svarer). Ja, vi har ikke noget andet drikkendes.
Bondesen. Men kjære, kaffe er jo storartet. Hvis det ikke
er for meget bryderi.
Fruen. Å, Ivar, luk på døren og be Ingeborg gjøre noget
kaffe.
Kareno. Ja (ut i kjøkkenet).
Jerven (betragter de to sølvlysestaker). Det er nogen deilige
tingester. Har du set dem, Nathalia?
Frøkenen (hen). Jeg har sittet og set på dem. Det er
present, frue?
Fruen (ser urolig mot kjøkkendøren). Bryllupspresent....
Nei, det er visst bedst at jeg selv.... (bort til kjøkkendøren,
stanser litt, åpner pludselig og ser ut. Ut).
Bondesen. Hør, du er så besk iaften, Jerven?
Jerven. Doctor Jerven, skal du si når du snakker med
mig. Hr. doctor Jerven.
Fruen (ind, talende til Kareno bak sig). Jeg har aldrig set
slikt. Være borte en halv time.
Kareno. Ja, jeg skulde jo tænde op, hører du. Ingeborg
hadde ingen fyrstikker.
Fruen (sætter sig). Jo, de stakerne der har vi fåt av papa
og mama. Jeg er så glad i dem.
Jerven. Du Kareno, kan du egentlig tumle tingene for
tiden?
Kareno (stanser). Å nei. Men vi håper det er en over-
gang (til fruen). Ikke sandt, Ingeborg?
Fruen (reiser sig halvt). Ingeborg? Nei, nu går det sande-
Høen)
Kareno. Ah, sludder! Elina, mente jeg (spaserer).
Fruen. Ja, Gud vet hvad du mente (flytter sig med et rykk
nærmere Bondesen). Tænk, jeg kan høre Deres ur gå.
Bondesen. Jeg håper ikke jeg må flytte mig?
Fruen. Nei, langtfra. De sitter mig ikke for nær.
Bondesen. Forresten er det visst mit hjærte De hører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
