Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Det var dét som gik av ham igåraftes (bortover gulvet). Nu er
det ingenting igjen av Jerven heller.
Fruen (efter et ophold). Og det første du gjorde imorges
det var å sende pengene til ham igjen! Nei, dig forstår jeg ikke
(kaster sig på en stol).
Kareno. Jeg kan ikke ta imot dem nu.
Fruen. Nei, det var en anden sak hvis man hadde god råd
til å la være.
Kareno. Men hvad var det for slags penger Jerven bydde
mig? Det var honoraret for hans bok, et honorar for hans
angrep på mig, blodpenger. Nei, jeg har aldrig set noget så frækt,
Gud straffe mig!
Fruen. Det er bare så besynderlig. Hvert lys som tændes for
os slukkes igjen med det samme. Nei, det driver nok til ekse-
kutions, som jeg har sagt.
Kareno. Nei jeg får kanske et godt ord fra forlæggeren idag.
Det er noget som sier mig det (tar sig til panden). Men jeg får
visst sove litt nu, det begynder å suse i mit hode, kjender jeg.
Elina, jeg våkner om en liten stund, om nogen minutter, og da
tar jeg fat igjen. Å, du skal se hvad jeg kan gjøre! (eksalteret).
Inat, mens jeg skrev, drog tanker som bjælker gjennem min
hjærne. Du tror det ikke, men jeg besvarte alle spørsmål og
gjennemskuet tilværelsen. Så skrev jeg væk. Jeg syntes jeg fik
så store kræfter.
Fruen (ved etagéren, løfter lysestakerne en for en, hen for
sig). Ja, og kan ikke engang redde disse.
Kareno. Det var likesom jeg var blit alene på jorden inat.
Det står en væg mellem mennesket og det utenfor; men denne
væg er tyndslitt nu og jeg vil prøve å sprænge den, å støte hodet
igjennem den og se (gjentar). Og se.
Fruen (bortover gulvet; forpint). Nei Herregud, jeg er så
træt av alt dette nu. Det har varet i tre år. Og aldrig blir det
anderledes.
Kareno. Men tre år er ingen langvarig trængsel for en mand
som mig. For en mand som skal banke på folks dører med så
husville meninger som mine. Ti år er ikke engang længe. Det
tænkte jeg på inat (havegrinden høres).
Fruen (lytter, tar en beslutning). Jaja, nu får vi se. Du
brænder så i øinene, Ivar, gå og sov en stund. Skal jeg vække
dig?
K areno. Nei, jeg våkner selv. Jeg vil bare blunde (ind :
soveværelset).
Fruen (lytter ved døren i bakgrunden, åpner og ser ut, luk-
ker. Åpner kjøkkendøren). Ingeborg, er det du?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
