Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Ingeborg. Ja (ind, rød og forpustet).
Fruen. Du har været et ærend, hører jeg?
Ingeborg. Ja. Jeg kom just tilbake. 3
Fruen. Kjære Ingeborg, gå et ærend igjen (bort til etagéren
og tar lysestakerne ned). Ingeborg, du må pusse disse stakerne
litt. Og når du har gjort det så må du (med bortvendt ansigt),
så må du bringe dem ned i byen og få nogen penger på dem.
Ingeborg. Skal jeg bringe dem til.....
Fruen (avbryter nervøst). Ja, du forstår. Få nogen penger
på dem altså. Jeg trænger ikke stakerne i nogen dager
Ingeborg. Neinei.
Fruen. Men du må passe vel på sedlen. For det-er næsten
vigtigere med den end med pengene.-Tak skal du ha, Ingeborg.
Ingeborg (mottar stakerne og går. Havegrinden slår 1).
(Fruen finder sit arbeide, sætter sig ved det runde bord og syr.
Hendes uttryk er kummerfuldt og hendes bevægelser trætte. Hun
reiser sig, stirrer ut av verandadøren, sætter sig igjen og syr. Da
havegrinden atter går lytter hun spændt, veiser sig Og iler mot
døren i bakgrunden. Hun ev i stærk sindsbevægelse. Det banker.)
Fruen (åpner). Ah! Værsågod.
Bondesen (ind). Godmorgen, frue.
Fruen. Godmorgen (rækker ham hånden).
Bondesen. Er hr. Kareno allerede gåt ut?
Fruen. Nei, han sover. Han har arbeidet over inat. Vil De
ikke sætte Dem? (tar selv plass).
Bondesen (trækker nogen tidsskrifter op av lommen). Det
var disse hæfterne (sætter sig). Og her sitter De så alene, frue?
Fruen. Alene, alene.
Bondesen. Det skulde De ikke gjøre. De skulde ialfald gå
ut. Det er solskin ute.
Fruen. Ja, jeg har ståt her i verandadøren og set på det.
Bondesen. Idag skal jeg i stor utflugt på landet.
Fruen. Hør, hr. Bondesen, jeg var visst litt for ustyrlig igår-
aftes. Jeg håper De ikke misforstod mig.
Bondesen. Å, langtfra.
Fruen. Nei, for det vilde jeg nødig at De skulde.
Bondesen. Jeg misforstod aldeles ingen ting. Jeg var hele
tiden på det rene med at De ikke var ustyrlig — som De sier
— for min skyld, men for en andens.
Fruen. Hvilken andens? Det mærket De ikke? Vel? Det for-
stod De slet ikke.
Bondesen. Jeg var bare forklæ.
Fruen. Nei, nu overdriver De. Fy, hvor De overdriver. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
