- Project Runeberg -  Samlede verker / 14. Ved rikets port, Livets spil, Aftenrøde, Munken Vendt (6. utg.) /
57

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57

så ofte. Og nu gjør jeg alvor av det (ser sig omkring). Dette er
døden. Åh! (folder hænderne over brystet og presser til idet
hun strækker sig bakover).

Bondesen (henreven). De store, vakre pike!

Fruen. Kanske det ikke var pent det jeg gjørde?

Bondesen. Jo, deilig.

Fruen. Jeg føler liv i mig.

Bondesen. Må jeg si noget?

Fruen. Nei. Nu må De gå. Men jeg vil tale med Dem hvis
De vil komme igjen om litt. Så går jeg med Dem med det samme.
Jeg skal fortælle ham det og si at jeg tar hjem. Synes De jeg er
frygtelig?

Bondesen. De?

Fruen. Jeg som gjør alt dette.

Bondesen. Jeg tilber Dem.

Fruen. Ja, men det må De ikke. Jeg er bare våknet igjen.
Våknet op igjen, kan De forstå det? Da jeg kom ut til Dem igår-
aftes og De tok mig i hånden sprang det kilder i mig.

Bondesen. Hys! (peker spændt lyttende mot soveværelset).

Fruen (kaster nakken tilbake og smiler). Er De rædd? Neil
For det må De ikke være. Jeg synes ikke dette er noget farlig
øieblik. Men gå nu allikevel. Og tænk ikke slet om mig; vel?
Vet De, Bondesen, De har grønne øine. Bare jeg var sikker på
at De vilde være snil.

Bondesen. Jeg har jo lovet det.

Fruen (ser på ham og smiler). Og så har De så skjælvende
et smil. Det har De også. Så, gå nu! (fører ham mot døren).

Bondesen. Altså om en halv times tid eller så? (vil ta
hende om livet).

Fruen (avværger). Ja, om en halv time (lukker ham ut).
(Frueni stærk bevægelse, går nogen skridt, tar sig til hodet,
smiler, sætter sig ved sit arbeide med bølgende bryst. Kareno
ind i sort dragt, fornyet, fordelagtig forandret. Fruen ser op.)

Kareno (undskyldende). Ja, jeg vilde bare.... Det er så
vakkert veir idag. Og så var jeg ganske rigtig blit litt luvslitt
i det siste, som du sa (smiler forlegent). Nu er jeg likesom en
ungdom igjen. Stadig like tankefuld? (smiler). Hvis nu dit hode
var gjennemsigtig og jeg kunde se hvad du tænkte da så jeg
visst meget rart (nærmer sig forsigtig). Hvad er det for stas du
syr på der, Elina?

Fruen (svarer ikke).

- areno. Det ser fint ut. Det er nok ikke til mig, kan jeg for-
stå.

Fruen (træt). Det er en av mine gamle kjoler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:59:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-14/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free