Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Då
tvil, det er sandt; men efterhvert som jeg tænkte mig dypere ind
i spørsmålet gik det op for mig at nu var jeg kommet til det
rette.
Kareno. Ha-ha. Skriv det op, Jerven. Ellers Blemmer du
det igjen. Ha-ha.
Jerven (fortvilet bestemt). Det Ble næppe grund for
nogen av os til å glemme det. Hverken for dig eller mig. Det er
ingen skam å skifte anskuelser og jeg har ikke isinde å tie med
min overgang. Du vil kanske også få høre om den.
Kareno. Men jeg har hørt om den. Nu har jeg hørt om den
mere end tilstrækkelig.
Jerven. Du vil få høre mere (går mot døren). Jeg har bydd
dig min hånd, du støter den bort. Her står jeg endnu, jeg er ikke
gåt. Jeg venter din avgjørelse.
Kareno. Jeg mener du begynder å true?
Jerven. Vil du motta pengene?
Kareno. Nu kan du gå. Du har trættet mig ut. Og
kom ikke igjen; for jeg kjender dig ikke mere. Ut! (peker).
Jerven (rykker pludselig et par skridt frem; blir stående
foroverbøiet; med dirrende røst). Godt, jeg skal gå. Og jeg skal
ikke komme igjen. Men du skal høre fra mig. Nårsomhelst du
rører dig, Kareno, skal jeg være dig i hælene. Mærk dig mine
ord, jeg spøker ikke. Skriv dine avhandlinger, giv ut din store
bok, jeg skal finde dig og slå dit navn klangløst med ett. Du
tror ikke jeg kan gjøre det? Mærk dig mine ord: jeg har mæg-
tige folk i ryggen nu og foran mig er ingen port lukket længer.
Se på mig, Kareno, jeg står her og sier dig dette for at du skal
huske det. Det var idag du la alt øde for mig, næste gang er det
min tur. Spræl nu, yp dig, jeg skal holde mit ord. Det var dette
jeg vilde si dig. Farvel (går).
(Fruen er under siste replik kommet stille ind og er stanset
ved kjøkkendøren.)
Kareno (ser avvekslende på fruen og på døren hvor Jerven
er forsvundet). Kan du begripe den mand?
Fruen. Jeg hørte dere blev så høirøstede herinde.
Kareno. Å, hvor det er galt med Jerven. Jeg kjender ham
slet ikke igjen, al værdifuldhet er plukket ut av ham. Gud
hjælpe mig står han ikke her og truer mig! Carsten Jerven...
Nå, det er ikke mere å snakke om. Han har sagt farvel her og
kommer ikke igjen.
Fruen. Bad han dig om hjælp til noget? :
Kareno. Ja. Jeg vil ikke hjælpe ham.... Du har vasket
hansker, kjender jeg, det lukter benzin av dig.
Fruen. Han sa du hadde lagt alt øde for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
