Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Fruensstemme. Jeg hørte ikke hvad du sa.
Kareno. Jeg sier jeg går til forlæggeren. I Noget av min bok
kan jeg allikevel skrive om. Jeg har tænkt på det (Prussligg Jeg
reviderer, sier jeg.
Fruens stemme. Gjør du det (døren lukkes).
Kareno (banker atter på). Er du tilfreds med mig da?
Hvad gjør du derinde? (lytter). Nu går jeg (griper sin manu-
skriptpakke og skynder sig ut av døren i bakgrunden. Kort efter
slår havegrinden larmende 1).
(Bondesen stille ind, ser sig omkring, banker i døren.
Fruen kommer hurtig ut av soveværelset i den røde kjole
hvis liv endnu er åpent, vender om med et utrop.)
Fruensstemme. Bare et øieblik.
Bondesen. De var som et syn.
Fruens stemme. Nu kommer jeg. Nu kommer jeg.
Bondesen. Men i den røde kjole (sætter sig).
Fruen (ind, blir stående ved døren, ser på ham i glæde).
Bondesenf(op). Ah! (mot hende; beundrende). Gud bevare
mig!
Fruen (smilende). Jeg er i rød kjole, synes De om det?
(rækker ham hånden). Værsågod, sit. Skal vi virkelig kjøre nu?
Hvor jeg takker Dem!
Bondesen. Vognen venter nede i gaten.
Fruen. Gå bare tungt på gulvet. Det gjør ikke noget. Og tal
så høit De vil (de sætter sig).
Bondesen. Hvor skulde Deres mand hen? Jeg så ham her-
utenfor, jeg hadde nær støtt på ham.
Fruen. Jeg har gjennemgåt så meget i denne halvtime. Nei,
hvor jeg har været forpint! Jeg skal si Dem det i vognen. Å, men
nu er jeg fri!
Bondesen (får øie på falken). Se, se, nu er fuglen kommet
på sin plass.
Fruen. Ja. Jeg skal fortælle Dem det også i vognen. Ak, nu
begynder alle ting å komme på sin plass, men det er forsent. Nu
vil jeg reise, jeg sa ham det, han vet om det.... Hvor jeg
gik her og var angst for at De skulde komme fortidlig. Eller at
De slet ikke skulde komme.
Bondesen ves bn Store pike! .... Klæd så på Dem.
Bon de sen. Vil De ha svar? (tar hendes hånd).
Fruen. Hvor det glæder mig at De længes!
Bondesen. Hvorfor det?
Fruen. Jo for så er jeg ikke alene om det. Det ligger visst
5 — Hamsun XIV
———
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
