Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved rikets port. Forspil (1895) - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
utenpå mig, desværre. Han sier at jeg har fåt et nyt skjær over
mig, et nyt blik; synes De også det?
Bondesen. Ja, De er strålende.
Fruen. Er jeg det?.... Å, jeg vil gjøre dette nu; for Gud
vet om jeg kan gjøre det senere nogen gang. Vi kjører. Jeg er
pike og De er....
Bondesen. Hvad er jeg?
Fruen (smiler). «Det bruser en vår over jorden»; kan De
den? Jeg elsker Dem med hver vrå i mit hjærte. Se på mig.
Bondesen (vil løfte hende over til sig).
Fruen. Nei, ikke det. Sæt Dem igjen.... For litt siden var
Jerven her, han var ulykkelig, han bad høit om hjælp til noget.
Men Ivar vilde ikke hjælpe ham.
Bondesen. Var Jerven her nu igjen?
Fruen. Ja. Men hovedsaken er at Ivar var ubønhørlig. Så
er jeg det også .... Er det kalesche på vognen?
Bondesen. Ja.
Fruen. Det burde kanske ikke være kalesche på vognen.
Bondesen. Gjør Dem nu færdig, kjære.
Fruen (reiser sig). Kjære, sa De (bøier hans hode bakover
og ser på ham). Nu står jeg ikke meget langt fra Dem (pludselig).
Ah! (slår armene om ham og kysser ham voldsomt; iler bort-
over gulvet).
Bondesen (op).
Fruen. Nei, nei, sit. Nu går jeg og klær på mig. Jeg har
bare en liten ting å sætte istand først (ind i soveværelset og kom-
mer tilbake med Karenos vest skjult under armen; stanser ved
døren). Det gjør ingenting om De går ut på verandaen et øie-
blik. Se Dem bare omkring. De behøver ikke å være så stille.
Bondesen. Skal De kanske gjøre noget alene?
Fruen. Ja.
Bondesen. Jeg vil nødig gå, men (ut verandadøren).
(Fruen begynder skyndsomt å sy knapper i vesten. Bonde-
sen ind igjen.)
Fruen (skjuler vesten). Nei, jeg er ikke rigtig færdig endda.
Bondesen. Men må jeg ikke allikevel komme ind? Jeg kan
ikke være fra Dem nu.
Fruen. Jeg skal bare sy to knapper i denne vest, det er alt.
Jeg vilde ikke såre Dem, det er Ivars vest.
Bondesen. At De kan huske en sån ting nu!
Fruen. Jeg har lovet det. Jeg vil ikke at han skal lide ondt
for min skyld; for nu er jeg selv glad. Men det er bare Dem
jeg tænker på allikevel.
Bondesen. Ja, er det det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
